Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Den Gamle By: Udendørs jul er yderst populært i år

Den-Gamle-By-2-1

Efter en stille start i onsdags, kommer gæsterne nu atter til Den Gamle By, som har tilpasset oplevelsen til de nye vilkår. 

 

Selvom restaurant Gæstgivergården og de indendørs juleudstillinger er lukkede, er der fortsat masser af plads og masser af oplevelser på Den Gamle Bys mere end 17.000 udendørs kvadratmeter.

 

Lørdag aflagde 1900 og søndag 1700 gæster vejen forbi Den Gamle By, hvor de kunne opleve den historiske julestemning i gader, gårde og på torvet. 

 

”Tilbagemeldingerne er overordentlig positive”, oplyser museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, som har fået god respons på både Facebook og via direkte henvendelser. ”Der er masser af plads, og gæsterne er glade for, at madboder og butikker fortsat er åbne. Ligeledes får mange børn og voksne sig en snak med lirekassemanden, tjenestepigen og posten eller fornøjer sig med at se de historiske juleudstillinger fra de opstillede stiger rundt om på museet”. 

 

Den Gamle By: Udendørs jul er yderst populært i år

 

”Netop stigerne tiltaler alle aldersgrupper, for hvor tit får man lov til at kravle op på en stige og kigge ind i folks hjem. Endda helt lovligt!”, slutter Thomas Bloch Ravn.  

 

Da de indendørs udstillinger er lukkede, er prisen reduceret til halve, nemlig 75 kroner. Den Gamle By holder åbent alle dage, også juleaftensdag, første juledag samt dagene omkring nytår.

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.