Den jyske klassiker: AGF inviterer til gratis kamp mod AAB
Mandag i efterårsferien er der mulighed for at komme på stadion og se AGF spille helt gratis.
Den 18. oktober kommer Ceres Park nemlig til at danne ramme om en ganske særlig fodboldkamp.
Her inviterer Aros Forsikring og AGF alle helt gratis til et traditionsrigt opgør mod AaB. Dermed er der lagt op til et fyldt stadion og en stor fodbold-oplevelse for op mod 20.000 tilskuere.
Kampen mod AaB – der også kaldes den jyske klassiker – spilles mandag den 18. oktober kl. 19.
Målet er at fylde Ceres Park og dermed skabe en uforglemmelig fodboldoplevelse for både publikum og spillerne på banen. Så kom i Ceres Park med hele familien, og tag vennerne med, når 20.000 samles om den jyske klassiker og fællesskabet om fodbold.
Billetterne til kampen blev frigivet i dag, og de kan hentes via shop.agf.dk.
Der er et maksimum på fire billetter pr. person, og AGF opfordrer til, at man kun henter de billetter, man skal bruge, og at man sørger for at udnytte sine billetter til kampen.