Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den Lokale Shawarma: Et brag af et åbningstilbud

Af Freja Dumont

De har haft travlt hos Den Lokale Shawarma, der på onsdag, den 21. oktober, åbner dørene på Frederiks Allé i Aarhus. Lokalerne, hvorfra Det flyvende tæppe igennem mange år har langet pizzaer over disken, har fået en renovering af de store. Nu er folkene bag Den Lokale Shawarma klar til at åbne, og det skal ske med et tilbud på shawarma til 20 kroner.

 

Den Lokale Shawarma: Et brag af et åbningstilbud

 

Tilbud på shawarma

Åbningstilbuddet, med en shawarma med kebab eller kylling samt valgfrit fyld til 20 kroner, kører i tidsrummet klokken 15.00 til 17.00, eller indtil der ikke er mere kød på spyddet. Priserne er generelt studievenlige. Pizzaerne koster 64 kroner, rullerne står til 50 kroner og pitaerne koster mellem 45 og 55 kroner. 

 

Den Lokale Shawarma: Et brag af et åbningstilbud

 

Alt er hjemmelavet

Den Lokale Shawarma slår sig op på, at alt, ligefra de 15 til 20 forskellige salater som fyld, dressinger og brødet, er hjemmelavet. På menuen er der ud over shawarma, 14 forskellige pizzaer, pita samt kebabbokse med salatfyld. Af kød kan du vælge mellem okse og kylling i egen marinade. Der er også hjemmelavede falafler og masser af drikkevarer i form af sodavand, Cocio og vand.

 

Den Lokale Shawarma: Et brag af et åbningstilbud

 

Lokalet er pænt indrettet. Det ser gennemført ud og med plads til 8 siddende gæster. Velkommen til Den Lokale Shawarma i Frederiks Allé.

 

Den Lokale Shawarma: Et brag af et åbningstilbud

 

Den Lokale Shawarma 

Frederiks Allé 129a
8000 Aarhus C