Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den perfekte æggejagt: Her er byens lækreste påskeæg

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Social Foodies.
Foto: Social Foodies.

Du gik måske og troede, at æggejagt var en påsketradition, der kun var børnene forundt? Der tog du grueligt fejl.

Aarhus vrimler nemlig med vanvittigt lækre, hjemmelavede påskeæg, som enhver voksen vil sætte pris på.

Vi har selvfølgelig tjekket markedet ud for dig, og her kommer en helt genial rute til æggejagt i Smilets By.

Den perfekte æggejagt: Her er byens lækreste påskeæg
Foto: Okkels Is, Åbyhøj.

Okkels Is i Åbyhøj

Hos Okkels Is i Åbyhøj har de lavet ikke bare ét men hele to kreative bud på påskeæg.

Det første er en trøffel med en midte af marcipan med whiskysmag, som er overtrukket med limechokolade. Trøffel-påskeægget føres kun i uge 13 eller på bestilling.

Det andet er simpelthen en hel dessert; et chokoladeæg fyldt med is og pyntet med guldstøv og chokolade. Der er tre varianter af denne dessert, og den skal bestilles senest fredag den 26. marts, så kan den afhentes i uge 13.

Du kan også bestille en iskold påskedessert fra Okkels Is i Risskov lige her.

Hvor: Okkels Is, Silkeborgvej 226.


Den perfekte æggejagt: Her er byens lækreste påskeæg
Foto: Social Foodies.

Social Foodies

Tag forbi Social Foodies i M.P. Bruunsgade, hvis du er ude efter et påskeæg fyldt med alverdens lækkerier.

Her får du nemlig en chokoladeskal med det perfekte knæk, som er fyldt til randen med godter fra Social Foodies’ sortiment.

Påskeægget fås i to størrelser.

Hvor: Social Foodies, M.P. Bruunsgade 60.


Den perfekte æggejagt: Her er byens lækreste påskeæg
Foto: Frellsen Chokolade.

Frellsen Chokolade

Er du på æggejagt, er der ingen vej udenom Frellsen Chokolade. Her er der påskeæg og -chokolade i alle afskygninger.

Her finder du påskeæg i mange størrelser, fine gaveæsker og meget mere. Et helt oplagt sted at lægge vejen forbi uanset om du er til lys, mørk eller hvid chokolade.

Er du (også) stor fan af Frellsens flødeboller, så prøv dem i en påskeversion med en nougatrede på toppen.

Hvor: Frellsen Chokolade, Ryesgade 10, Søndergade 10, Bruuns Galleri samt Storcenter Nord.


Den perfekte æggejagt: Her er byens lækreste påskeæg
Foto: Mor Anna.

Små, håndlavede påskeæg hos Mor Anna, Schweizerbageriet og Martin Ib

Er du ude efter de gode, gamle håndlavede påskeæg med fyld af marcipan og eksempelvis nougat eller pistacie, så er flere af byens gode bagerier behjælpelige.

Hos både Mor Anna, Schweizerbageriet og Martin Ib har de forskellige varianter af de små, håndlavede æg.

Del artikel

Andre læser også