Derfor er turisterne vilde med Aarhus
I løbet af de seneste år har Aarhus for alvor fået markeret sig som en attraktiv turistby på verdenskortet. Det skyldes især, at byen havde æren af at være Europas Kulturhovedstad i hele år 2017 – en vigtig begivenhed, som også har været med til at samle aarhusianerne og skabe entusiasme blandt byens unge. Men hvad er det, der har gjort Aarhus så hip og eftertragtet blandt turister på det seneste? Det vil vi undersøge nærmere i denne artikel.
Hyggelig by med attraktioner for alle
Trods sin lille størrelse på 330.000 indbyggere, har Aarhus flere gange opnået international anerkendelse i de seneste år. Tilbage i 2016 fik Smilets By både en 13. plads på New York Times “52 Places to Go in 2016”, og ikke mindre end en 2. plads på Lonely Planets liste over de 10 hotteste destinationer i Europa 2016.
Måske er det netop Aarhus’ lille, men hyggelige størrelse, der er med til at kaste charme over byen og gøre den så populær både blandt danske og udenlandske turister. Det er nemt at komme omkring og nå rundt til alle de essentielle oplevelser, og der er ikke lige så meget fart på som hos storebroren i København. Dertil kommer, at Aarhus har et bredt udvalg af forskellige turistattraktioner med noget for enhver smag og alder – i det følgende kommer vi med eksempler på nogle af disse attraktioner, som er med til at gøre Aarhus til hvad Aarhus er.
Historie og kunst
Mange af de turister, som besøger Aarhus, er især interessede i at udforske byens historiske og kunstorienterede museer. Den Gamle By, hvor man kan opleve Danmarks historie i gennem flere generationer, er en af de absolut mest tiltrækkende attraktioner. Det samme gør sig gældende for Moesgaard Museum (i dag MOMU), der byder på interessante arkæologiske og etnografiske udstillinger, heriblandt den berømte evolutionstrappe. I det brostensbelagte Latinerkvarter, der er det ældst bevarede kvarter i hele Aarhus, har man også mulighed for at sanse byens historiske ånd, gå på opdagelse i de mange unikabutikker der summer af boheme og brugskunst, eller tage på de mange hyggelige småcaféer, der ligger i området.
ARoS er derimod Aarhus’ epicenter for kunst – og er i øjeblikket på top 5 listen over de mest besøgte attraktioner i hele Danmark, ifølge Visit Denmark. Your rainbow panorama, der er placeret på toppen af det internationale billede- og oplevelseshus for børn og voksne, er blevet til et af de mest velkendte ikoner i Aarhus. Når man går rundt i Your rainbow panorama, skabt af Olafur Eliasson, får man et fantastisk panorama ud over byen i alle regnbuens farver. Men ARoS byder på meget mere end smukke udsigter; uanset hvilken kunstgenre, man interesserer sig for, kan man højst sandsynligt opleve det på ARoS, der både huser klassiske og moderne udstillinger.
Underholdning og gaming
Historie og kunst er en efterspurgt turistsektor blandt de voksne – men hvad så med de yngre turister? Aarhus byder heldigvis også på en masse typer af underholdende events og turneringer, der tiltrækker de yngre generationer – heriblandt koncerter, gaming og meget andet. Tivoli Friheden er byens store underholdningscenter, hvor man både har mulighed for at give den gas med de forskellige forlystelser, men også at hygge sig med musik til “Fed Fredag”, der afholdes hver uge om fredagen, hvor der arrangeres koncerter med kendte, danske musikere.
Til dem, der er vilde med gaming, er der også et hav af events og turneringer, som tilbydes i Aarhus hvert år. På byens nye bibliotek og kulturhus, Dokk1, arrangeres der konstant diverse gaming-begivenheder til fordel for spilleglade unge, heriblandt FIFA-turneringer og Pokémon Go-klubber. Også hvis man er interesseret i casino og poker, har man mulighed for at prøve dette i Aarhus – blandt andet på Royal Casino, et af Danmarks få resterende landbaserede casinoer. Det er især casinoets variation af pokerspil, der er med til at tiltrække spilleglade turister: poker kommer som bekendt i mange forskellige variationer, men det er de populære spil som Texas Hold’em og det klassiske 7 Card Stud, der tiltrækker flest folk. Det kan blandt andet skyldes, at disse spil eksploderede i popularitet, efter at World Series of Poker (WSOP) begyndte at tiltrække enorme tv-ratings for bl.a. Texas Hold’em i de seneste årtier, og også efter at online poker er blevet et verdensomspændende fænomen.
Gastronomi og andre kulinariske oplevelser
Hvis man interesserer sig for kogekunst eller bare er vild med mad, så er Aarhus byen at tage til. Inden for de seneste år har Aarhus nemlig for alvor fanget turisternes interesse, både når det kommer til gastronomi-restauranter, spændende madmarkeder og et bredt udvalg af hyggelige spisesteder og caféer. Der er noget for enhver smag og pengepung; hvis man er på budget, er Aarhus Street Food for eksempel et oplagt sted at tage hen med vennerne. Her kan man smage mad fra mange af verdenens forskellige køkkener, til en overkommelig pris. Atmosfæren er samtidig uformel og afslappende – der er plads til alle. Alternativt kan man besøge den livlige Bazar Vest i Gellerup, hvor man kan flyde ind i en helt anden verden og smage lækre retter fra især de mellemøstlige køkkener.
Hvis man hellere vil prøve en gastronomisk oplevelse under ens besøg, har Aarhus også en håndfuld udsøgte restauranter at byde på – heriblandt Gastromé, Substans og Frederikshøj, der alle fik tildelt endnu en Michelinstjerne i Michelins Nordic Guide 2018. Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig alle de hyggelige caféer langs Åen, hvor man både kan nyde et godt måltid eller få nogle drinks på de lange sommeraftner.