Vær opmærksom: Derfor holder genbrugsplads i Aarhus lukket

En af Aarhus genbrugspladser er lukket – men heldigvis kun i en midlertidig periode.
Hvis du har planlagt et besøg på Viby genbrugsstation, skal du søge andre veje.
Den holder nemlig lukket fra 3. juni til og med 10. juni på grund af NorthSide.
Det skriver Kredsløb på Facebook.
Sorterer festivalens affald
Festivalen finder sted på Eskelund – lige ved siden af genbrugsstationen i Viby.
På grund af de mange mennesker og lastbiler, der skal til og fra festivalen, bliver det altså ikke muligt at holde genbrugsstationen åben imens.
I stedet kan du bruge genbrugsstationen i Brabrand eller Hasselager, der har åbent helt som sædvanligt.
“Og når nu genbrugsstationen alligevel ikke kan holde åbent, har vi i stedet lavet en aftale med NorthSide, som kommer til at bruge genbrugsstationen til at sortere festivalens affald, det er da win-win,” skriver Kredsløb.