Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du set det?: Derfor ligger historisk skib i Aarhus Havn

Foto: Skonnerten Freias Venner
Foto: Skonnerten Freias Venner

Den historiske skonnert Freia satte i søndags kurs mod Aarhus som led i et anderledes markedsføringsfremstød for Bornholm.

Ombord er bornholmske produkter, kulturoplevelser og naturligvis også lykønskninger til aarhusianerne oven på AGF’s DM-triumf.

Den 129 år gamle skonnert har haft vejret med sig og er, efter et enkelt stop i Helsingør, ankommet i Aarhus, hvor skibet har lagt til ved Hermann Sallings Plads på havnen.

En bid af Bornholm i Aarhus

Her er planen at skabe en levende bornholmsk enklave i Kristi Himmelfartsferien med salgsboder, smagsoplevelser, musik og fortællinger fra øen. Flere bornholmske virksomheder er med ombord med produkter og fortællinger inden for gastronomi, kultur, oplevelser og overnatning.

Bag initiativet står Foreningen Freias Venner i samarbejde med Destination Bornholm, som vil bruge det historiske skib som platform til at bringe Bornholm tættere på aarhusianerne.

“Med Freia skaber vi en anderledes og autentisk ramme for at fortælle historien om Bornholm. Skibet vækker nysgerrighed i sig selv, og det giver os mulighed for at invitere aarhusianerne helt tæt på bornholmske produkter, kultur og iværksætteri,” siger Henrik Olsen, formand for Foreningen Freias Venner.

Projektet gennemføres som et pilotprojekt med ambitionen om at gøre togtet til Aarhus til en tilbagevendende tradition.

“Aarhus er en by med stærke kulturmiljøer og en særlig stemning omkring havnen. Derfor ser vi også et stort potentiale i at skabe et levende møde mellem Bornholm og aarhusianerne netop her,” siger udviklingskonsulent Martin Schjerning fra Destination Bornholm.

Program

Oplev ægte bornholmerstemning på Hermann Sallings Plads på havnen den 13.-16. maj med marked, musik, bålhygge og smagsprøver på øens specialiteter.

Onsdag 13. maj | kl. 13.00-20.00

Bornholmermarked med smagsprøver og specialiteter. Livemusik fra skonnertens dæk fra kl. 14.00 samt fortællinger og rundvisninger dagen igennem.

Torsdag 14. maj | kl. 10.00-20.00

Bornholmermarked med smagsprøver, specialiteter og inspiration til oplevelser på Bornholm.

Rundvisning og bornholmske sømandshistorier kl. 11.00, 14.00 og 19.00.

Fredag 15. maj | kl. 10.00-20.00

Bornholmermarked med smagsprøver, specialiteter og information om Bornholm. Rundvisning og sømandshistorier kl. 11.00, 14.00 og 19.00.

Kl. 13.00: Liveoptræden med Teatret Nordenfra’s orkester Nordisk Folk.

Kl. 16.00: Liveoptræden med Thor Backhausen & Niels Vangkilde, Latin-Bossa-Nova-Jazz.

Lørdag 16. maj | kl. 10.00-14.00

Bornholmermarked med smagsprøver, specialiteter og information om øen.

Kl. 11.00: Liveoptræden med Thor Backhausen & Niels Vangkilde, Latin-Bossa-Nova-Gipzy-Jazz.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.