Eftersøgning: Derfor rykkede politi og brandvæsen ud i det nordlige Aarhus

En større aktion vakte mandag opsigt i det nordlige Aarhus.
Både politi og brandvæsen arbejdede i området ved Gøteborg Allé i omkring halvanden time.
Ifølge Århus Stiftstidende handlede indsatsen om en eftersøgning af en mulig person i fare, hvilket førte til, at Østjyllands Politi tilkaldte Østjyllands Brandvæsen.

Operationschef Thomas Jørgensen fra brandvæsenet forklarer til avisen:
“Vi fik en melding fra politiet om en mulig springer. Derfor var vi derude for at gennemsøge hele området sammen med politiet,” udtaler han til Stiften.
Området blev gennemsøgt grundigt, men uden resultat. Efter cirka halvanden time blev indsatsen derfor indstillet.