Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helvede er løs: Derfor er der så mange hvepse lige nu

Hveps

Åbner du en sodavand eller spiser en is, er det nærmest umuligt at få den for sig selv for tiden.

Det vrimler nemlig med hvepse – og de er på jagt efter alt med sukker i.

Hvis du eksempelvis besøger et af Aarhus’ mange ishuse, er det tydeligt at se, at gæsterne er plagede af de mange hvepse, der på ikke er bange for nærkontakt.

Også Claus Schulz, der er formand for Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer fortæller, at det vrimler med hvepsebo, og at det er endnu værre i år end sidste år.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Han fortæller, at de denne sommer har fået 42 procent flere bestillinger af hjælp til håndtering af hvepseboer end sidste år.

Derfor vrimler det med hvepse

Den varme og tørre sommer har nemlig givet hvepsene ekstra gode forhold til at bygge bo.

Derfor er der ekstra mange i år.

I sensommeren er de færdige med at bygge boene, og derfor er hvepsene massivt til stede netop nu.

Det må du aldrig gøre

Hvepseekspert Ruth Engel har tidligere fortalt til TV Midtvest, hvordan man bedst tackler de mange hvepse.

“Hvepsen oplever os som aggressive, når vi slår ud efter den – og hvad gør vi andre, hvis der er nogen, der virker aggressiv over for os? Vi forsvarer os, og det er også det, hvepsene gør. Det er sjældent, at hvepsen stikker uden grund.”

I stedet råder hun til, at man forholder sig i ro, hvis den nærmer sig.

Derudover er det en god ide at indsamle, hvad man måtte have af nedfaldsfrugt i haven, plante citronmelisse eller lavendel i haven (det kan hvepsene nemlig ikke lide) eller hænge hvepsefælder op.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.