Dessertbar inviterer: Hjemmelavet italiensk is og ginsmagning
Du kender måske allerede til isbaren ’Okkels Åbyhøj’, som er kendt for at lange søde sager over disken.
Nu er samarbejdet med Okkels dog afsluttet, og den lille isbar skifter derfor navn til Zig’Is dessertcafé.
I den forbindelse holder Zig’Is en lille “åbningsfest” i morgen, onsdag, hvor du hele dagen fra kl. 10.00-21.00 kan deltage i hyggelige arrangementer.
Hele dagen kan du eksempelvis få en ekstra kugle gratis is samt få smagsprøver af både vin og No Crap popcorn.
Fra kl. 15.00-17.00 vil der være livemusik og smagning af gin, whisky m.m. med Thomas fra Fary Lochan.
Derudover vil der selvfølgelig stadig være hjemmelavet italiensk is lavet på økologisk letmælk og veganske sorbeter, som stedet hele tiden har gjort det.
Og som noget nyt kan du nu også få brød og kager fra Briancôn.
I dagens anledning vil der også være fadøl fra Ebeltoft Gaardbryggeri til kun 20 kroner.
Hvor: Zig’Is, Silkeborgvej 226 tv, Åbyhøj.