Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det bliver lummert: Den Grå Side rammer Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Per Lange / Den Grå Side
Foto: Per Lange / Den Grå Side

Det startede som en podcast, men Den Grå Side har siden udviklet sig til at være et af mest efterspurgte live-shows herhjemme.

Til næste år drager Søren Rasted og vennerne ud på Danmarks største live podcast-turné nogensinde, og de slår selvfølgelig vejen forbi Aarhus undervejs.

Musikhuset har nemlig æren af at danne ramme om turnéens sidste show 15. april 2023.

2023-turnéen har fået navnet “Det var jo en anden tid”, og på Instagram lover Søren Rasted, at det bliver nogle rigtig “80er-liderlige” aftener.

Hemmelig special guest

Til Den Grå Side live inviteres du ind til en aften i erotikkens tegn. Her deler Søren Rasted og en række af den danske underholdningsbranches skarpeste personligheder ud af fortællinger fra de gamle Ugens Rapport-blade.

Tidligere medværter til Den Grå Side live-shows tæller bl.a:
Lars Ulrich, Ole Bornedal, Martin Brygmann, Kim Bildsøe Lassen, L.O.C., Simon Jul, Mick Øgendahl, Allan Olsen, Lars Hjortshøj, Bodil Jørgensen, Mikael Bertelsen, Jacob Haugaard, Tobias Dybvad, Bent Fabricius Bjerre, Brian Lykke, Jonatan Spang, Niels Hausgaard, Anders Breinholt, Signe Lindkvist, Mads Steffensen, Rasmus Bjerg, Peter Mygind og Kurt Thyboe.

Showet er delt op i to akter, hvoraf den første byder på Den Grå Side-fællessang samt præsentation af medværterne, der læser aftenens første historier højt.

Efter pausen bliver det kun mere festligt, når publikum introduceres for den hemmelige special guest, som oftest er en legendarisk person med særlig tilknytning til aftenens lokation.

Billetsalget er netop startet lige her

Hvad: Den Grå Side live
Hvor: Musikhuset
Hvornår: 15. april 2023

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.