Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt håndværk på Det Gamle Mejeri

Af Jan L. Pedersen

Der er noget storhed over en ankomst til Mejeriet på Vilhelmsborg. Vi så en svag tendens til Land Rovers, mænd med sixpence, folk i ridebukser og fornuftig fodtøj. Men ikke mindst er der noget adeligt over herregården, som ligger på kanten af Aarhus og midt i mellem Beder og Mårslet. Siden 1989 har den gamle herregård huset Det Nationale Hestesportscenter. Mejeriet er dog sig selv, og er ikke en del af hestesportscenteret. De gange, vi har spist på Mejeriet, har vi ikke mødt ret mange ridefolk, men mere gæster, som kommer på grund af maden og beliggenheden.

Det Gamle Mejeri på Vilhelmsborg

Vejen op mod Det Gamle Mejeri

Vi er på landet, selvom der kun er 10 kilometer til Aarhus

Naturen er storslået – det ser man ved første øjesyn. Det er svært at finde en bedre scene, at indtage en syvretters middag på. Der er noget unikt over, at sidde i et gammelt mejeri og se historiens vingesus. Det ved de to kokke, som ejer Det Gamle Mejeri også godt. De hedder Søren Jacobsen og William Jørgensen og har en fortid på Molskroen og Svineriet. Det er dog snart 10 år siden, de overtog Det Gamle Mejeri. De er ovre den værste ungdom, og har efterhånden fundet et passende trav til deres restaurant. De gør meget ud af, at være nede på jorden og give gæsterne en oplevelse, de husker. Køkkenet betegner de som et gourmet-landkøkken med respekt for det klassiske franske køkken.

På vej ned i restauranten på Det Gamle Mejeri

Det kunne være en syvretters for landadelen

Der er noget adeligt over Vilhelmsborg med den smukke natur, de store skove, hestene, Land Rovers og ikke mindst de historiske bygninger. Den, vi sidder i, har i tidernes morgen været et mejeri. Ikke et lille mejeri, men et stort herregårdsmejeri med stolthed. Atmosfæren bag tykke vægge har noget unik over sig – måske hænger det sammen med, at bygningen er over 500 år gammel.

Indretning på Det Gamle Mejeri

Prosecco Craze fra huset Santero i Piemonte på Det Gamle Mejeri

Vi bliver venligt modtaget. Her kommer tjeneren og i møde for at byde velkommen. Vi bliver ret hurtigt vist op i de bløde stole. Som aperitif fik vi en italiensk Prosecco Craze fra huset Santero i Piemonte. En frisk og frugtrig vin med bløde bobler – ikke voldsom som nogle champagner kan være, men blid og ydmyg. Vores appetizere var saltmandler, urte grissini-stænger, mørke malt grissini og sennepsmayo lavet på grove sennepskorn.

Appetizere på Det Gamle Mejeri

Forrygende indledning

Første forret var en i den grad velsmagende blåmuslingebisque lavet på kraftig fiskefond og krydret med karry. Der var perlespelt i bunden og dild på toppen. En smukt start med så god smag, at man kunne ønske sig en hel hovedret udelukkende af den bisque. Muslingerne var i en stor størrelse, men det var suppen, der tog den fulde opmærksomhed.

Blåmuslingebisque på Det Gamle Mejeri

Brødkurven på Det Gamle Mejeri

En forret uden kød

På Det Gamle Mejeri starter man med mindre portioner og bevæger sig langsomt op i størrelse. Anden forret var hvide asparges med pekannødder, skorzonerod, græskarkerneolie og brunet smør. En ret uden kød eller fisk og så velsmagende, er ikke noget, vi oplever hver dag. Aspargesene var helt perfekte, men det var smagssammensætningen, vi husker ved denne ret.

Hvide asparges med pekannødder og skorzonerod på Det Gamle Mejeri

Vinen var hvid og fra Rueda i Spanien, en Los Navales lavet 100% på Verdejodruen. Smagen var intens og frisk med noter af passionsfrugt og ananas, samt en god syrebalance. Ikke en vin man ser så ofte, men ros for matchet til maden.

Los Navales på Det Gamle Mejeri

Hummer Waldorf

Næste ret var stegt jomfruhummer med bladselleri, vindruer, sprøde kartoffelstænger og valnødder. En genfortolkning af Waldorfsalat med hummer, eller måske nærmere en ny ret. Hummeren var i den grad perfekt. Bladselleri med det søde hummerkød var en god cocktail. En dekorativ ret, med stor velsmag, som er blandt de bedste retter, jeg har smagt med hummer. Igen må vi sige, at der kommer noget på tallerkenen.

Hummer Waldorf på Det Gamle Mejeri

Til at løfte vores hummer havde man valgt at servere et glas Chateau Dereszla, en Tokaji Furmint 2011 fra Ungarn. Et modigt og anderledes valg af to kokke som er opvokset i det fransk grundkøkken. Udover det smager vinen rigtig godt. Farven var let gylden. Der var noter af citrus, æbler og ferskner.

Tokaji Furmint 2011 fra Ungarn på Det Gamle Mejeri

De første gæster på Det Gamle Mejeri

Brissel i størrelse large

Brissel fra kalv som man både kan se og smage. Den blev serveret med ærter, bacon af kalv og peberrod med friske ærteskud på toppen. Mere klassisk fransk end kalvebrisler bliver det ikke. Her lader man brislens egen sarte nøddeagtige levertone træde roligt frem, kun dæmpet af den smukke peberrodsskum som dækker retten så smukt. Der var også en smule frisk peberrod i retten. Vi var enige om ved bordet, at peberroden gav kalvebrislerne et løft. En stor mellemret med klassisk velsmag når det er bedst.

Brissel fra kalv på Det Gamle Mejeri

Vinen i glasset var Crane Lake fra Californien. Et lidt anderledes valg. Men hvorfor skal det være så ens, alt sammen? Vi havde gættet på en let rødvin, men det blev den her cremede, lidt fede Chardonnay. Vinen var ikke let, men samtidig ren og frisk i smagen, dog gav smagen citrusfrugterne en god modvægt til fedmen. Indrømmet, den passede fint til den lidt lette og lyse ret med kalvebrisler.

Crane Lake fra Californien på Det Gamle Mejeri

Kød når det er bedst

Aftenens egentlige hovedret var mørbrad fra dansk ungkvæg med friske små gulerødder, en morkelsauce og karse drysset med løs hånd. I siden var en gulerodspuré, med frisk chili, som gjorde sig helt ualmindelig godt på tallerkenen. Kødet var i referenceklassen, men man forventer også godt kød, når man er på landet – og det fik vi ubetinget. Det var mør som smør og helt perfekt rødt – til vores smag, og ikke mindst var der nok af det. Stor ros til en gennemført hovedret

Mørbrad fra dansk ungkvæg på Det Gamle Mejeri

Vinen i glasset var rød, en Domaine du Mas de la Tour fra det sydfranske vindistrikt, Costières de Nîmes. Området ligger lige på grænsen mellem Languedoc og Rhône. En dybrød og fyldig vin med godt med tanniner i. Domaine du Mas de la Tour på Det Gamle Mejeri

Mejeriet og de danske oste

Nu da det er et gammelt mejeri, vi sidder i, har vi høje forventninger til ostene. Vores tjener kommer og spørger os, om vi vil følge med op til ostebordet og vælge de oste, vi ønsker. Antallet bestemmer vi selv. Stykker bliver afpasset det antal, man vælger. Men lad os slå fast, at stykker på Det Gamle Mejeri er store, rigtig store. En blå Sct. Clemens fra Bornholm. Den prisvindende Blå Får fra Haarby Mejeri og Bavnehøj Ged med brændenælder er blot tre af de oste, vi vil fremhæve. Samtlige oste var velmodnet. Tilbehøret var Mejeriets syltede specialiteter, og vi fik sprødt brød til.

Vores oste den aften på Det Gamle Mejeri

En omgang ost på Det Gamle Mejeri

Til ostene fik vi portvin, en hvid Niepoort. Det er ikke så ofte, man får hvid portvin på restauranter, lidt synd, for de kan jo smage fantastisk. Denne her havde en lettere sødme, og en duft der kunne minde om den klassiske fra sherry. Vi observerede en mild smag af rosiner og nødder. Portvinen gjorde sig rigtig godt til de stærke ost, et helt igennem perfekt valg til dem. Den gjorde ikke noget ved de milde oste, men løftede dem heller ikke. Det er svært at finde en vin, der passer til syv oste, indrømmet, men vi var yderste tilfredse med den hvide Niepoort.

En hvid Niepoort til ostene på Det Gamle Mejeri

Rabarber fra baghaven

Vi har lidt svært ved at skjule vores begejstring for rabarber. Aftenens dessert var rabarber med mandler, crumble af hjemmebagt makron og en lakridscreme i bunden. En smuk anrettet dessert med masser af friskhed. Rabarberne var selvsagt perfekte, men det var især lakridscremen, vi husker. Den tog kegler.

Rabarber med mandler, crumble af hjemmebagt makron og en lakridscreme i bunden på Det Gamle Mejeri

Vinen til desserten var fra Italien, en Icardi fra Piemonte lavet på brachetto druen.  alkoholprocenten var kun på seks. Vinen havde en let rubinrød farve, dyb eftersmag og en sød aromatisk smag, som passende perfekt til den knap så søde dessert. Smuk afslutning på de syv retter.

Icardi fra Piemonte på Det Gamle Mejeri

Brændevin i de bløde stole

Efter middagen fik vi kaffe og snaps i de bløde hynder. Atomsfæren i Mejeriet er unik, og der er masser af plads, men det føles ikke stort. Vi gik en etage op, hvor vi kunne se ud over den gamle produktionshal – der hvor der i dag er restaurant. Som noget nyt sluttede vi aftenen af med danske snaps. Nogle ville måske mene, at man på landet får sig en kaffepunch med Rød Ålborg efter middagen, men det var langt fra det, vi fik. Vi smagte et par danske frugtbrændevine fra Brænderiet Enghaven ved Randers. De var stærke, og smagte af noget – en anderledes og god afslutning. Til brændevinen, eller kaffen kom der lidt petit four – fire forskellige slags.

Afslutning i brændevin på Det Gamle Mejeri

Underspillet betjening med stort B

Betjening, helt nede på jorden, er et nøgleord. Det er ikke sludrechatoller vi mødte. De er tilstede og er skam snaksaglige, men mere ydmyge i deres tilgang til gæsterne end vi ser i midtbyen eller i København. En god følelse. Vi ser en sjælden opmærksomhed fra betjeningen. Vi snakkede med nogle andre gæster ved vores nabobord. De elskede at komme på de her spisesteder ude på landet, fordi man kunne snakke med tjeneren og forstå hvad de sagde. Måske er der noget om det, for de havde i hvert fald styr på deres gæster på Det Gamle Mejeri. På intet tidspunkt ventede vi på noget som helst. Det er svært at finde ret meget kritik den aften, vi var der. Der var godt fyldt med spisende gæster i restauranten, ret pænt en torsdag aften. Men Mejeriet har også et fast kreds af gæster, som er ret trofaste – men vi observerede også en del nye gæster.

En torsdag aften på Det Gamle Mejeri

Du får noget for pengene – også når man lægger en taxatur oveni

Hvis du bor i Aarhus midtby koster en taxa hjem 220 kroner, og hvis man tager toget derud, koster det tre zoner. Det er en smuk gåtur fra stoppestedet  gennem Vilhelmsborg og op til Det Gamle Mejeri. Det tager maksimum 10 minutter i rolig gang. Hvis man laver en rå beregning, får man en spiseoplevelse i helt fantastiske rammer inklusiv transport til noget a la det samme, som det koster på en gourmetrestaurant i Aarhus – dog med undtagelse af Frederikshøj. En aften som den vi fik, med det hele, koster 1200 kroner pr. person. Når vi ser på, hvor mange retter og hvor meget vin man får, synes vi, at det er et meget fair pris. Hvis man vælger tre retter i stedet for, koster det kun 365 kroner pr. person – og her bliver man også mæt.

Indretning på Det Gamle Mejeri

Et stort gourmet-landkøkken

Alt er stort på Det Gamle Mejeriet, store portioner, store glas, store skove, store bygninger, store heste og en storslået historie. Der er også meget plads. Mejeriet bliver også flittigt brugt til selskaber, da der er plads til 170 mennesker i de gamle fredede lokalerne.

Rytter til hest på Det Gamle Mejeri

De bløde stole på Det Gamle Mejeri

Byens Spiseguide vil slutte af med at give Det Gamle Mejeri en stor anbefaling i kategorien gourmet-landkøkken. Man får noget for pengene på Mejeriet, flot kvalitet, klassisk smag (dog med nytænkning), og ikke mindst bliver du mæt – også med tre retter.

Det Gamle Mejeri på Vilhelmsborg

Bedervej 101
8320 Mårslet
Telefon +45 86 93 71 95
Mail: info@detgamlemejeri.dk
www.detgamlemejeri.dk

[mappress mapid=”75″]

Del artikel

Andre læser også