I hjertet af Aarhus: Det Kongelige Teater inviterer til gratis sommerballet

Ballet er ikke kun noget, der kan opleves i guldbeklædte rammer på Kongens Nytorv i København.
Hver sommer siden 2006 har Det Kongelige Teaters dygtige balletdansere rejst rundt i landet og vist deres værd i tylskørt og trikot for den danske befolkning under åben himmel.
Igen i år bliver sommeren fyldt med scenekunst, når balletdansere, operasangere og en rullende teaterlegeplads fra Det Kongelige Teater tager på turné rundt i hele Danmark.
Læs også: Genialt til børnefamilier: Gratis børneunivers kommer til Aarhus Vi er endda så heldige, at den kongelige sommerballet lægger vejen forbi Aarhus til sommer.
Sæt kryds i kalenderen torsdag 18. juni kl. 19.00, hvor du kan opleve de kongelige balletdansere under åben himmel i Musikhusparken.
En helt særlig oplevelse med fri entré.
24 byer får besøg
Aarhus er en af de i alt 24 byer, der kan se frem til gratis forestillinger i stemningsfulde rammer i løbet af maj, juni og august.
Det, der begyndte som en ambition for over 20 år siden om at bringe opera og ballet tættere på danskerne, har gennem årene udviklet sig til en fast og folkelig sommertradition.
“Et af årets højdepunkter er for mig altid, når vi drager afsted med vores lille Sommerballet-karavane.
Det er så skønt og berigende at stifte bekendtskab med nye tilskuere i nye omgivelser, og når vejret arter sig, kan man næsten ikke forestille sig noget mere fantastisk end at få lov til at danse i det smukke, danske sommerland.
I år står Den Kongelige Ballets dansere, inklusiv nogle af vores helt nye stjerner, klar til at præsentere et særdeles alsidigt program, der spænder fra 1841 frem til for et øjeblik siden,” siger balletchef Amy Watson.
Læs også: Spis for 299 kroner: Aarhus Eat Out er skudt i gang Scenekunsten indtager parker, pladser og historiske byrum.
Med picnickurven under armen og et tæppe i græsset kan publikum lade sig forføre af svævende tåspidssko og kraftfulde operaarier.
Stemningen bliver uformel og nærværende, men den kunstneriske kvalitet er den samme som på de store scener.
Oplev ikoniske øjeblikke
Sommerens program rummer både elskede klassikere og smagsprøver fra den kommende sæson.
Publikum får ikoniske øjeblikke fra operaens og ballettens repertoire fremført af teatrets egne kunstnere i tæt kontakt med publikum.
Det Kongelige Teater på turné
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2026. Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet besøger 24 byer rundt i hele Danmark, mens de to teaterforestillinger ‘Endnu en dag i Guds skaberværk’ og ‘Familien Hassan’ spiller 37 gange et sted i landet.
Sammen med Aalborg Symfoniorkester turnerer operaen ‘Don Pasquale’ til seks store kulturhuse i Jylland, Teaterlegepladsen Postyrium ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse på Moesgaard i Aarhus bliver den spektakulære familieforestilling ‘Snedronningen’ i samarbejde med Moesgaard Museum.
Kongelig sommeropera:
15.05.26 kl. 18.00 Lunden, Silkeborg
16.05.26 kl. 16.00 Byparken, Vejle
17.05.26 kl. 16.00 Marienlyst Slot, Helsingør
22.05.26 kl. 18.00 Rhododendronparken, Brønderslev
23.05.26 kl. 16.00 Hald Hovedgaard, Viborg
24.05.26 kl. 16.00 Køge Marina
07.08.26 kl. 18.00 Nørre Vosborg, Vemb
08.08.26 kl. 16.00 Åpromenaden, Bjerringbro
09.08.26 kl. 16.00 Byparken, Esbjerg
14.08.26 kl. 18.00 Munkebo Bakke
15.08.26 kl. 16.00 Maribo Torv
16.08.26 kl. 18.00 Karen Blixen Museum, Rungsted
Kongelig sommerballet:
07.06.26 kl. 19.00: Ofelia Plads, København
08.06.26 kl. 19.00: Klosterlunden, Ringsted
09.06.26 kl. 19.00: Torvet, Nyborg
10.06.26 kl. 19.00: Augustenborg Slotspark
12.06.26 kl. 19.00: Amfiscenen Værket, Randers
13.06.26 kl. 16.00: Kabbel Hovedgård, Lemvig
14.06.26 kl. 16.00: Rebild Bakker, Skørping
16.06.26 kl. 19.00: Resenlund, Skive
17.06.26 kl. 19.00: SMK Thy, Doverodde
18.06.26 kl. 19.00: Musikhusparken, Aarhus
19.06.26 kl. 19.00: Vedbæk Syd Strand
20.06.26 kl. 16.00: Rosengårdshaven, Stege
Kilde: Det Kongelige Teater
”Vi glæder os altid meget til at komme ud i Danmark med vores sommerkoncerter og møde publikum – både dem der allerede kender meget til os, og dem som stadig har deres første operaoplevelse til gode.
Stemningen er afslappet, publikum er tæt på kunstnerne, og det giver os en unik mulighed for at præsentere højdepunkter fra operaens verden og den kommende operasæson på Det Kongelige Teater,” siger operachef Elisabeth Linton.
Læs også: Særlig anledning: Aarhus-museum giver gratis entré Det Kongelige Teater har 150 turnédage i 2026, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.