Spis ude, spil minigolf og se kirsebærtræerne i fuldt flor: Det skal du lave i weekenden
Det er weekend, forårssolen kommer til at kigge frem de kommende dage og restauranter, barer, caféer og kulturinstitutioner kan igen invitere besøgende ind.
Hvis du ikke allerede har planlagt, hvad der skal ske denne skønne weekend, så er vi her klar med et par gode tips til, hvordan du kan bruge den dyrebare tid.
Se kirsebærtræerne i fuldt flor
Lige om lidt bliver dit Instagram-feed igen helt lyserødt, for det er den tid på året.
De smukke japanske kirsebærtræer blomster kun et par uger herhjemme, så det er derfor bare med at komme ud og nyde de fotogene, lyserøde kirsebærtræer, som allererede er i fuldt flor.
I år kan de smukke farver igen opleves i blandt andet Mindeparken.
Spis (og drik) ude
Nøj hvor har vi savnet at komme ud og få scrambled eggs og pandekager til brunch, en caféburger til frokost og en 3-retters med vin til aften.
Du har garanteret allerede en lang liste over dine yndlingssteder, som du skal besøge.
Bliver det en smule svært at holde overblikket over alle restriktionerne, har vi selvfølgelig gjort det lettere for dig.
Er du mere til de våde varer, så find her 5 gode ølbarer, der også er genåbnet.
Tag på museum
Er du også en af dem, der har glædet sig til at komme ud og nyde kulturlivet og udstillingerne på museerne igen?
Vi glæder os blandt andet til at opleve ARoS’ nye store udstilling THIS IS NOT AFRICA – UNLEARNED WHAT YOU HAVE LEARNED, som præsenterer en række toneangivende afrikanske samtidskunstnere.
Vi skal også på Moesgaard Museum og opleve særudstillingen ”Neandertaler – I mammutjægernes land”.
Få inspiration til, hvilke museer du skal besøge i weekenden.
Minigolf og burgere fra Cocks and Cows
Denne her aktivitet er perfekt, hvis du elsker minigolf, øl og burgere – og hvem gør egentlig ikke det?
På Camping ved åen kan du udfordre dine venner på den 9-hullers indendørs minigolfbane og efterfølgende oppe i baren.
Fredag og lørdag er det muligt at få burgers fra Cocks & Cows, og ellers har stedet masser af snacks som popcorn, slush ice og chips at byde på resten af ugen.
Bestil din bane her.
Tag på shoppingtur
Hvis du har mere tid til overs denne weekend, så skal du altså også lige en tur forbi byens storcentre, som er genåbnet.
Det tæller både Magasin, Salling, Bruuns Galleri, Storcenter Nord og alle de andre, som du kender. De har fuldstændig styr på alle retningslinjerne, håndspritten og så er her endda også rigtig god plads.
God shopping!