Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gåture, skattejagt, jordbærkager og drinks to go: Det skal du lave i weekenden

Af Freja Dumont
Foto: Salling.
Foto: Salling.

Det er endnu engang blevet weekend i et delvist lukket Aarhus. Du har forsøgt at lave en surdej – og opgivet igen. Og du har lavet puslespillet med 1000 brikker. To gange.

Vi har derfor samlet vores bedste anbefalinger til hyggelige weekendaktiviteter, så du kan komme lidt ud og nyde din weekend i Aarhus.


Gåture, skattejagt, jordbærkager og drinks to go: Det skal du lave i weekenden
Foto: Unsplash

Skattejagt i Aarhus’ gader

Tag ungerne med på skattejagt i Aarhus for at finde byens hemmelige skatte.

Her er tale om en sjov og anderledes udendørsaktivitet, hvor du ved hjælp af et skattekort skal finde væsener, som gemmer sig rundt omkring i byen.

Slutdestinationen er desværre lukket pga. coronarestriktioner, men selve skattejagten er mulig, så længe det er lyst.

Der er forslag til gratis aktiviteter i løbet af ruten, hvis I vil have en dag ud af turen.

Skattekortet kan købes hos Bog & Idé Sønder Allé 4 og i døren hos With a Quest på Studsgade 28 (ring 30664433 for aftale).

Jagten er 5,5 km (og evt. 1,5 km tilbage til Dokk1 langs åen). Familier med små børn kan evt. tage turen i etaper.

Læs mere her.


Gåture, skattejagt, jordbærkager og drinks to go: Det skal du lave i weekenden

Snør vandrestøvlerne

Vi er mange, der i nu et år har snøret skoene lidt oftere end normalt for at komme ud og få rørt os og nyde naturen.

For at give lidt inspiration til nye og anderledes ture, har vi samlet fem vandreruter af forskellig karakter og sværhedsgrad, så der både er noget til de garvede vandretyper og dem, som bare gerne vil nyde en tur i forårssolen.

Klik her for at se vandreruterne.


Gåture, skattejagt, jordbærkager og drinks to go: Det skal du lave i weekenden

Jordbærkagejagt

Når du nu har været ude og forbrænde kalorier på din gåtur, skal regnskabet naturligvis vejes op med jordbærkage på menuen.

Jordbærkagen har netop gjort sit indtog i Smilets By, og vi har selvfølgelig været på pletten for at tjekke udvalget.

Se her, hvor du skal gå hen for at få din weekend-jordbærkage.


Gåture, skattejagt, jordbærkager og drinks to go: Det skal du lave i weekenden
Foto: DavidBreadHead.

Fantastisk surdejsbrød

Det seneste år er surdejens popularitet eksploderet.

Hvis ikke du heeelt orker at kaste dig ud i kunsten at kreere en surdej, så kan du heldigvis også købe det lækre surdejsbrød ude.

Se her, hvor du kan få alt fra brød, pizza, toast og kardemummesnurrer lavet af den lækre surdej.


Gåture, skattejagt, jordbærkager og drinks to go: Det skal du lave i weekenden

Udendørsbaren på Salling Rooftop

Salling Rooftop har igen åbnet deres udendørs bar, hvor du kan købe forskellige drikkevarer to go, mens du skuer ud over Smilets By.

Nyd eksempelvis forårssolen med et køligt glas rosé, en kop friskbrygget kaffe eller en lækker iskaffe.

Der er adgang til Rooftop gennem parkeringshuset, hvor du blot skal helt op på toppen og over gangbroen.

Læs mere her.


Gåture, skattejagt, jordbærkager og drinks to go: Det skal du lave i weekenden

Dark’n’Stormy, Gin Hass eller White Russian

En lørdagsgåtur gennem Aarhus med en White Russian eller en Gin Hass i hånden – lyder det også helt genialt i dine ører?

Hos Restaurant Atriums cocktailbar har de netop gjort det muligt.

De har nemlig fundet på et coronavenligt koncept, hvor det kan lade sig gøre at servere cocktails for aarhusianerne igen.

Se selv deres lækre udvalg af populære cocktails lige her.

Del artikel

Andre læser også