Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

DHL Stafetten 2018 byder på strandvejsspurt, storstilet fællessang og ikke mindst: grillpølser

Af anders@sommersangdigital.dk

 

2017-ruten med strandvejsspurt

2017-ruten fik så meget ros, at arrangøren har valgt at benytte den igen i 2018. Det vil sige, at starten igen går i retning af Marselisborg Slot. I år kan deltagerne desuden glæde sig til at dyste mod kollegaerne på en pandekageflad spurt på den sidste del af ruten. ”Vi ved, at mange virksomheder elsker at dyste internt, så kan man ikke helt klare sig på den samlede distance, så må man i gang med at træne sprintermusklerne op” lyder opfordringen fra Jeanette Boye Sørensen, der er eventchef hos Aarhus Motion.

 

 

5000 walkere varmer op med sensommervisen

Som en optakt til Aarhus Festuge og projektet, Stemmer Bygger Bro, vil der hver aften i startområdet hos walkerne være fællessang akkompagneret af ungdomskoret Aarhus U. ”Det bliver en skøn opvarmning til Festugen, når 5000 mennesker stemmer i og synger sammen. Og det er netop det, fællessang kan; byde ind med stemning og sammenhold i alle hjørner og afkroge af samfundet. Og naturligvis også til DHL- stafetten ” lyder det fra Rikke Øxner, direktør Aarhus Festuge”. Koret vil ligeledes dukke op på ruten og synge selvsamme smukke hyldest til årstiden.

 

 

Der må gerne grilles

Heldigvis har Mindeparken atter iklædt sig sin vante grønne farve oven på tørken, så deltagerne kan med god samvittighed sætte tænderne i de grillpølser, der hører DHL Stafetten til. ”Man må gerne grille både med kul- og gasgrill i de markerede grillområder.” fortæller Jeanette Boye Sørensen og fortsætter: ”Har man en gasgrill skal man dog være opmærksom på, at den ifølge lovgivningen skal certificeres på stedet. Det kan man læse mere om på Aarhus Motions hjemmeside”.

 

Se mere om DHL Stafetten her

 

Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus; herunder DHL Stafetten, BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, Vinterløbene, name it Børneløbet, Ree Park Safari Run og Aarhus Mountainbike Challenge. Aarhus Motion sender hvert år 85.000 danskere ud at løbe, gå og cykle.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.