Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær restaurantfestival vender tilbage: Spis på 100 forskellige restauranter til favorable priser

DinnerDays er tilbage i vinterferien, hvor mere end 100 restauranter landet over står klar med spiseoplevelser til særligt lave priser. I Aarhus deltager 22 spisesteder, heriblandt anmelderroste Restaurant ET, Unico og KP5. Det fortæller DinnerBooking i en pressemeddelelse.

 

Vinterferien nærmer sig, og her kan aarhusianerne se frem til spiseoplevelser i særklasse. I Aarhus har DinnerBooking samlet nogle af byens toprestauranter til restaurantfestivalen DinnerDays, der finder sted fra den 7.-16. februar.

 

Der er restauranter for enhver smag, men fælles for dem er, at de byder på 3-retters menu fra 210 kroner (+ gebyr). Her kan man vælge blandt anmelderroste restauranter som KP5, ANKER, Restaurant ET og Unico. Og hvis man har lidt ekstra stående på madbudgettet, kan man smage sig igennem saftig gastronomi på Mash for kun 400 kroner (+ gebyr).

 

Restaurantfestivalen stiger i popularitet

DinnerDays arrangeres af DinnerBooking med det formål, at danskerne kan spise sig igennem de restauranter, som de går og drømmer om, uden at blive ruineret. Samtidig har restauranterne mulighed for at vise gæsterne deres kulinariske formåen.

 

Siden DinnerDays blev stablet på benene for fem år siden, er konceptet steget i popularitet hos både gæster og restauranter. Antallet af deltagende restauranter er tidoblet – fra 10 til 100 restauranter på landsplan, mens billetsalget slog alle rekorder sidste år, da det steg med mere end 70 procent sammenlignet med uge 7 i 2018.

 

Flere restauranter i Aarhus

Ligesom sidste år er antallet af deltagende restauranter i Aarhus steget. Hvor der sidste år var en fordobling i antallet, er der i år kommet yderligere tre restauranter på menuen, Bar Plata, Mamma’s Aarhus og Restaurant APART.

 

Vi oplever en stigende interesse for vores restaurantfestival i Aarhus, og vi glade for endnu en gang at kunne præsentere flere gode restauranter til DinnerDays. Det kan kun lade sig gøre, fordi restauranterne er superprofessionelle og er konsekvente i at levere gode spiseoplevelser, siger Sofie Twisttmann Hansen, PR- og Kommunikationsansvarlig hos DinnerBooking.

 

Kom først til fadet 

Vil man være sikker på at få gaflet billetter til ens yndlingsrestaurant, så skal man være klar, når billetsalget begynder d. 3. januar 2020 på www.dinnerdays.com