Dirty Dancing – The Musical: En bragende succes og Dirty dans på roser
Dirty Dancing – The Musical giver publikum i Musikhuset i Aarhus en oplevelse med flot, fræk dans af talentfulde dansere, velkendte sange af smukke stemmer, en scenografi, man skal lede længe efter, mange grin og et dejligt gensyn med kultfilmen fra 1987.
Stemningen i salen er høj fra starten. Ingen tvivl om at forventningerne til musicalen er stor. Musikken slår an, og publikum klapper begejstret med. Musicalen bygger på filmen, med lækre Patrick Swayze og lige så lækre Jennifer Grey, der slog benene væk under os i 1987. Dirty Dancing – The Musical åbnes med Frances “Baby” Houseman siddende på sengen. I baggrunden fanges øjet af sort/hvide filmstumper med sensuelt dansende kroppe på lærreder, der strækker sig fra gulv til loft. Dansere myldrer ind.
Sød, banal og politisk korrekt.
Historien er velkendt for størstedelen af den danske befolkning omhandlende Familien Housemans tre ugers sommerferie på Hotel Kellermans i 1963. Vi følger den unge Frances “Baby” Houseman, spillet af Kristine Yde, der skal finde sit eget ståsted i livet. Hun møder hotellets charmerende og karismatiske danselærer, Johnny Castle, spillet af Silas Holst, og hans venner, der ændrer hendes verden. Temaer som kærlighed, abort, ansvar, klasseskel, politisk korrekthed og venskaber berøres.
Genkendelsen glæder i salen
Musicalen er tro mod filmen. Lige fra påklædning til replikker og dansescener, der matcher originalen. Det vækker glæde hos publikum, der forventningsfulde venter på scener som løftet, træningen i danselokalet eller det kiksede afslutningsshow på Hotel Kellermans. I situationen, hvor Johnny Castle, skal lære “Baby” at danse, grines der højlydt i salen, allerede inden “Baby” selv bryder sammen af grin. Sangene synges der lavt med på i salen, og smilene er fremme, da citatet “Nobody puts Baby in a corner!”, bliver sagt. Vi elsker genkendelsen i det hele.
Animationsmæssig forkælelse
Scenografien understøtter forestillingen eminent. Musikhusets Store Sal i Aarhus passer perfekt til store kulisser og mange skift og dybde. De enorme videoprojektioner af landskaber og lokaler er velfungerende. Vi oplever personerne i vandet, på marken, i skoven, ved det store vandfald og i et splitsekund er vi tilbage i festsalen på hotellet. Det er betagende, farverigt og stemningsfyldt ned til mindste detalje. En fornøjelse at se!
Dans i topklasse
Den ene formidable dansescene afløser den anden. Det er fascinerende at se på, når to af Danmarks bedste dansere, Silas Holst og Karina Frimodt, slår sig løs på scenen. De er velvalgt til rollerne og giver dans i topklasse. Det er svært at få øjnene fra de flotte strakte vriste, de lange ben, smidigheden samt den der lille, frække numse, som dommeren Britt Bendixen ville have sagt i Vild med dans.
Alle leverer
Hver og en af skuespillerne, danserne og sangerne leverer på den store scene. Med deres egen personlighed giver de det sidste krydderi til forestillingen. Kemien mellem Silas Holst og Kristine Yde, der var trådt ind i rollen som “Baby” i stedet for den sygdomsramte Mathilde Norholt, fungerer perfekt, og vi mærker følelserne i deres forelskelse.
Forrygende udvikling
Silas Holst spiller den arrogante og ombejlede fyr, Johnny Castle, med skinnende pomadehår. Den folkekære danser og skuespiller ikke bare ligner Patrick Swayze, han fanger også det sårbare bag Johnny Castles hårde facade. Silas Holst charmerer publikum, og de hurtige fødder og vrik i hofterne gør det spændende at se på. Hans udvikling på de skrå brædder er imponerende. Hatten af for Silas.
Vikaren tog os med storm
Der var nu ikke meget vikar over Kristine Yde. Hendes præstation som Frances “Baby” Houseman var sikker, og hun personliggør “Babys” rejse fra naiv ung pige i flade sko, lang nederdel og cardigan til selvstændig kvinde. Rollen var dog heller ikke ny for hende, da hun i 2015 også var understudy i Dirty Dancing. Kristine Ydes kropsbeherskelse er et studie værd, særligt når hun slipper kontrollen i Silas Holsts arme.
Imponerende talent
At valget som dansedronningen, Penny Johnson, faldt på Karina Frimodt er genialt. Hun har en krop, smidighed og rytme, som de fleste misunder. Hendes elegance og timing får vi fornøjelsen af, og så kan hun også spille skuespil.
Komiske karakterer
Anders Bircow rammer hovedet på sømmet og får latteren til at runge i salen i rollen som selvfed feriegæst. Det samme gælder for Jeff Schjerlund, der som forkælet og kejtet nevø til feriestedets chef skal holde stedet i gang med stoleleg og andre fjollede ferieaktiviteter, mens han prøver at score “Baby”. Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen spiller “Babys” storesøster Lisa Houseman. Hendes mimik og gestik er i en klasse for sig. I den afsluttende scene er det svært at holde øjnene fra den urytmiske og falsk syngende pige i bastskørt.
Sangpræstationer og musik i høj klasse
Dirty Dancing er kendt for et fængende soundtrack. Livebandet i musicalen swinger som bare pokker, og det er svært at sidde stille. Der er ikke en finger at sætte på dem eller sangernes præstationer, når de sætter i med “Hey Baby”, “Hungry eyes” og “The time of my life”. James Sampsons dybe stemme rører os, og Line Krogholms klare stemme er fængende, så man får lyst til at høre mere fra de to. Til allersidst kommer bandet til syne og får den anerkendelse og det bifald, de fortjener.
Vurdering
’Dirty Dancing’ sælger som varmt brød. Det kan jeg godt forstå. Jeg var underholdt i de 2 timer og 30 minutter, forestillingen varede. Hele holdet gør det forrygende, og spiller godt sammen. Jeg var særligt imponeret over den flotte scenografi samt dansernes talenter og smidighed, der har kostet timer på træningsgulvet.
Ros for castingen og at lade de medvirkende gøre det, de er bedst til. Her synger sangerne, og danserne danser.
På den negative side virker det underligt, at hovedpersonerne ikke synger i en musical, og der var nogle overflødige scener, som godt kunne undværes.
Men alt i alt havde jeg “the time of my life” – eller jeg fik i hvert fald en oplevelse, jeg sent vil glemme. 5 store og velfortjente stjerner herfra.