Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmelder spår: Disse Aarhus-restauranter kan få en Michelin-stjerne i aften

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Ghrelin
Foto: Ghrelin

Hvis alt går vel, kan Aarhus’ 5 stjerner blive vekslet til hele 7 af slagsen.

Så klar er meldingen fra Bent Christensen – manden bag Den Danske Spiseguide – forud for aftenens Michelin-uddeling i Helsinki.

Det skriver Jyllands-Posten.

Overfor avisen udpeger den mangeårige madanmelder to aarhusianske topkandidater til at blive hædret med en Michelin-stjerne hver for allerførste gang.

Bent Christensen nævner først og fremmest på Ghrelin – gourmetrestauranten på Aarhus Ø, “der har været på banen i mange år og aldrig skuffet”.

Derudover forudser han, at der kan være en stjerne på vej til Frederikshøjs søsterrestaurant Anx, som han kalder “Danmarks bedste smørrebrødsrestaurant”.

Michelin har i forvejen et godt øje til Frederikshøj, der sidste år blev tildelt sin anden stjerne af guiden, som samtidig hædrede ejer og chefkok Wassim Hallal med årets mentorpris.

Restauranten på Oddervej skrev dermed historie ved at blive den første tostjernede Michelin-restaurant nogensinde i Aarhus.

Aarhus har i forvejen tre restauranter med hver en Michelin-stjerne – nemlig Gastromé, Domestic og Substans.

Derudover er en række andre aarhusianske restauranter nævnt i den prestigefulde guide. Få hele overblikket lige her

Del artikel

Andre læser også