Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aldi melder ud: Sætter dato på Aarhus-lukninger

d0b99a76-6927-4ea0-9b3c-2ccb6b161e3f-1024x683
PR-foto

Discountgiganten Aldi trækker sig i 2023 fra det danske marked og lader Rema 1000 overtage hele 114 butikker.

Men det har hidtil været uvist, hvad der skulle ske med de resterende Aldi-butikker.

Nu står det klart, at 59 af dem lukker i starten af det nye år. Det skriver Aldi i en pressemeddelelse.

Heriblandt er det slut for Aldi på henholdsvis Grønnegade 57 og Stenvej 1-3 i Aarhus, der begge har sidste åbningsdag 9. februar 2023.

To aarhusianske butikker lukker:

  • Grønnegade 57 i midtbyen
  • Stenvej 1-3 i Højbjerg

Der er interesse for disse tre:

  • Rådhuspladsen 1d i midtbyen
  • Ravnsøvej 15b i Risskov
  • Nordbyvej 4 i Viby

Kilde: Aldi Danmark

Samme dag lukker Aldi på Fredensgade 3 i Hinnerup, mens butikken på Banevej 3 i Hornslet er åben til og med 26. januar.

Interesse for tre butikker i Aarhus

Fælles for de 59 butikker er, at Aldi ikke forventer at finde købere til dem.

“Her og nu er vores fokus at fastholde vores loyale og dygtige medarbejdere i butikker og logistik, så vi kan give kunderne en god oplevelse både hen over jul og nytår og lige til det sidste i 2023,” lyder det fra Finn Tang, der er direktør i Aldi Danmark.

I alt råder Aldi over 188 butikker i Danmark.

Aftalen med Rema 1000 betyder, at den norske discountgigant overtager i alt 114 Aldi-butikker og 3 logistikcentre.

Aldi melder derudover om interesse fra andre aktører i at overtage kædens resterende 15 butikker.

Det gælder bl.a. flere butikker i Aarhus – på Rådhuspladsen 1d i midtbyen, Ravnsøvej 15b i Risskov og Nordbyvej 4 i Viby.

Få hele overblikket her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.