DMI med vild melding: Mulig snestorm på vej

Opdatering: DMI har nu udsendt varsel om snestorm i det nordlige Jylland samt dele af Østjylland. Læs mere her
Sneen daler over det ganske land.
Også her i det østjyske, som er dækket af et pænt lag sne – til glæde for børn og barnlige sjæle og irritation for dem, der skal feje fortov.
Nu lader det til, at der er endnu mere sne på vej.
DMI melder nemlig om, at der er mulighed for snestorm i denne uge.
Det skriver vejrtjenesten på X:
“Mulig snestorm på vej! Der er udsigt til vildt snevejr på onsdag. Det er dog endnu uklart, om der kan varsles snestorm eller ej.”
Mulig snestorm på vej!
— DMI (@dmidk) January 5, 2026
Der er udsigt til vildt snevejr på onsdag. Det er dog endnu uklart, om der kan varsles snestorm eller ej.
Følg udviklingen på https://t.co/DbJDTyCXDH. #sne #snestorm #vejr pic.twitter.com/QsIzTPLWLD
Meterolog Henning Gisselø uddyber:
“Det ser ud som om, vi kommer tæt på snestorm. Vi holder selvfølgelig øje med situationen, og i det øjeblik, vi føler os overbevist om, at vi får snestorm, så sender vi et varsel ud.
Vi har flere vejrmodeller, som antyder, at vejret på onsdag bliver udfordret.”
Læs også: Op til 20 cm sne på vej: Forventer at Østjylland bliver hårdest ramt Kriterierne for snestorm er mere end 10 centimeter sne på 6 timer, og at middelvinden overskrider 10 m/s.
“Selvom vi måske ikke når kriterierne for snestorm, så bliver det i hvert fald en udfordrende dag trafikalt med det snefald og den snefygning, som vi trods alt får,” fastslår Henning Gisselø.
Om snestormen rammer Østjylland eller blæser uden om, er der endnu ingen klare meldinger om.
Læs også: “Det er utrolig farligt”: Aarhus Kommune kommer med klar opfordring Men DMI sender altså et varsel ud, så snart kriterierne for snestorm ser ud til at blive opfyldt.