Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

DMI opjusterer hedebølgevarsel: Over 30 grader på vej mod Aarhus

strand-sommer-1024x614

Efter flere dages varsler om kraftig varme skruer DMI nu op for alvoren.

Det tidligere forvarsel om hedebølge bliver nu opjusteret fra kategorien “voldsomt vejr” til “farligt vejr”, inden weekendens varme rammer Danmark.

Det fremgår på DMI.dk hvor prognosen peger på, at især lørdag kan blive meget varm med op til 32 grader i Aarhus.

DMI opjusterer hedebølgevarsel: Over 30 grader på vej mod Aarhus
Foto: DMI

Op til 35 grader i Østjylland

Ifølge DMI vil temperaturen i de kommende dage stige gradvist, og i weekenden ventes den at lande mellem 28 og omkring 35 grader i det meste af landet.

En hedebølge defineres af DMI som en situation, hvor gennemsnittet af de højeste temperaturer over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.

Og selv om der stadig er en vis usikkerhed om de præcise temperaturer, vurderer DMI, at mange steder kommer væsentligt over den grænse.

“De kommende dage skrues der gradvis op for varmen og i weekenden ventes temperaturen at komme op mellem 28 og ca. 35 grader i det meste af landet,” skriver DMI i sit forvarsel.

DMI peger samtidig på, at vindretningen får betydning for, hvor varmt det bliver lokalt. Vinden ventes at blive svag til jævn fra sydlige eller skiftende retninger.

Meteorolog Jesper Eriksen understregede tirsdag aften, at prognosen fortsat kan ændre sig en smule frem mod weekenden, og at DMI følger udviklingen tæt og opdaterer efter behov.

For Østjylland er meldingen dog allerede klar, varme sommerdage er på vej, og flere steder kan temperaturen altså snige sig godt over 30 grader.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.