ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DMI varsler: Det bliver ENDNU koldere

Af Redaktionen
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Synes du at vinden går direkte gennem skelettet for tiden? Så har vi desværre dårligt nyt til dig.

For selvom det føles koldt, så bliver det endnu koldere i de kommende dage.

Det melder DMI ud torsdag.

Fra i dag og frem mod weekenden falder temperaturen, og blæsevejret fortsætter.

Den kraftige vind er resultatet af, at Danmark ligger på grænsen mellem to luftmasser.

Et højtryk over Nordskandinavien fører kold luft fra Ishavet ned over Finland, det vestlige Rusland og Baltikum og videre mod Danmark.

Måske sne i weekenden

Temperaturerne kommer under frysepunktet – i nogle tilfælde endda i dagstimerne, og så er der også sne i prognoserne.

“Vi får nattefrost, når vi kommer hen mod weekenden, og det skyldes, at vinden aftager, så det er også her, vi kan se sne,” siger vagtchef ved DMI Henning Gisselø til Ekstra Bladet.

Det er dog usikkert, hvor sneen falder – hvis den da overhovedet gør. Lige nu peger det i retning af den sydlige del af landet samt Bornholm, hvor der potentielt kan komme et hvidt snedække.

Her i Aarhus kan natten til søndag byde på hvidt nedbør ifølge TV 2’s lokale vejrudsigt, mens DMI tror mere på slud midt på søndagen.

Begge er dog enige om, at temperaturen rammer frysepunktet i Aarhus tidligt søndag morgen.

Efter weekenden ser det ud til, at vi igen skal hente vores vejr fra vest, hvilket er lig med stigende temperaturer.

Så slut med nattefrost, hvilket betyder, at der i stedet venter periode med regn.

Del artikel

Andre læser også