Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Voldsomt uvejr på vej: DMI varsler skybrud i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Lige nu er det lunt og tørt, hvis man bevæger sig udenfor døren i Aarhus.

Men det ændrer det sig i morgen, skriver DMI.

“Der er varsel om kraftig regn eller skybrud for Jylland, Fyn, Lolland Falster og Vestsjælland.

For resten af Sjælland er der DMI risiko for samme fænomen,” meddeler vagtchef Pernille K. Hansen.

Uvejret rammer i morgen

For Aarhus – og resten af Jylland – har DMI udsendt et kategori 1-varsel om “voldsomt vejr”.

Uvejret ventes at ramme tirsdag mellem kl. 9.00 og 21.00m, hvor forventningen er, at der falder mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer.

Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.

Voldsomt uvejr på vej: DMI varsler skybrud i Aarhus

“Et lavtryk skal i løbet af tirsdag passere landet fra syd. Lavtrykket bevæger sig fra sidst på natten og tirsdag morgen op over de sydlige egne, ledsaget af en del nedbør i form af regn og byger.

Lavtrykket bevæger sig videre mod nord og ventes først at slippe Nordjylland tirsdag aften. I forbindelse hermed ser det indtil videre ud til, at der især i den østlige halvdel af Jylland, på Fyn, Lolland Falster og Vestsjælland kan falde mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer, altså mere end 24 mm, som er kriteriet for kraftig regn.

Desuden er der risiko for, at regnen lokalt kan gå over i skybrudsintensitet, dvs. mere end 15 mm på 30 min,” forklarer vagtchef ved DMI, Pernille K. Hansen.

Du kan følge varslet løbende lige her

Del artikel

Andre læser også