Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Dødelig højresvingsulykke: Nu er mand sigtet for narkokørsel

retten_i_-aarhus_20171129_th_0070_collage_layered
Foto: Bygningsstyrelsen

OPDATERET KL. 14.40: Den 31-årige mand blev under grundlovsforhøret ved Retten i Aarhus løsladt af Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, da der samtidig med grundlovsforhøret kom svar på blodprøven.

Svaret viste, at han ikke var påvirket af narko ifm. færdselsuheldet. Det skriver Østjyllands Politi på X.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 13.00 en 31-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Den 31-årige mand er sigtet for narkokørsel og uagtsomt manddrab i forbindelse med den alvorlige færdselsulykke torsdag eftermiddag, hvor en 32-årig kvindelig cyklist blev påkørt i et højresving. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelese.

Ulykken fandt sted ved Chr. Filtenborgs Plads i Aarhus C, hvor den 32-årige kvinde kom cyklende i sydgående retning ved Strandvejen, da den 31-årige mandlige bilist angiveligt overså hende og foretog et højresving ind over cykelstien. 

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 16.06 og var fremme få minutter senere med flere patruljer, ligesom også flere redningsfolk straks blev sendt til stedet.

Ved politiets ankomst kunne det hurtigt konstateres, at den 32-årige kvinde var kommet alvorligt til skade og ikke var ved bevidsthed. Hun blev kort tid efter erklæret død på stedet af en læge.

De pårørende er underrettet.

Bilist testet positiv for amfetamin

Den 31-årige mandlige chauffør blev også truffet på stedet og sigtet i sagen for ikke at have overholdt sin vigepligt, inden han kl. 16.35 blev anholdt og taget med på stationen.

På stationen blev han testet positiv for amfetamin, hvorfor han også blev sigtet for narkokørsel.

En bilinspektør blev tilkaldt til ulykkesstedet, hvor oprydningsarbejdet fortsatte nogle timer ud på eftermiddagen. Den involverede varebil er blevet beslaglagt af politiet med henblik på senere konfiskation jf. bestemmelserne om vanvidskørsel.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi vil til fredagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus anmode om, at anholdelsen af den 31-årige mand opretholdes i 3 x 24 timer, mens man afventer svar på en blodprøve, der endeligt skal fastslå, om den 31-årige har været narkopåvirket i forbindelse med færdselsuheldet.

Flere vidner overværede episoden, der fandt sted i eftermiddagsmyldretiden, og flere personer var også hurtigt fremme ved ulykkesstedet for at hjælpe cyklisten.

Hvis man har brug for nogle at tale med episoden om, som kan have været voldsomt at overvære, kan man helt uforpligtende ringe til Offerrådgivningen og tale med en professionel.

Offerrådgivningen kan træffes på telefonnummer 116 006 og sidder klar med professionelle rådgivere, som du kan tale med, hvis du er blevet berørt af episoden. Det er muligt at være anonym, hvis man ønsker det.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.