Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Dømt: Havde oversavet jagtgevær med i toget

Retten-i-Aarhus_-2-1024x646

En 29-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt ubetinget fængsel i tre år et halvt år for at have taget et oversavet jagtgevær med i toget og for at have truet sin sagsbehandler på livet.

 

Den 29. december ringede en medarbejder ved Arriva til politiet, fordi den 29-årige sad og sov i toget, og han ikke var til at vække. En patrulje fra Østjyllands Politi kørte til banegården i Aarhus, hvor toget holdt. Det lykkedes betjentene at vække manden, der var tydeligt beruset.

 

I en sportstaske, der stod på gulvet mellem mandens ben, opdagede betjentene et oversavet jagtgevær og flere patroner, og den 29-årige blev straks anholdt og sigtet for besiddelse af skydevåben i det offentlige rum under særligt skærpende omstændigheder.

 

Tidligere dømt efter våbenloven

Siden anholdelsen har den 29-årige siddet varetægtsfængslet i sagen, og onsdag modtog han så sin dom. I retten blev han også dømt for i en telefonsamtale at have truet sin sagsbehandler ved Kriminalforsorgen på livet.

 

”At gå rundt med et farligt skydevåben i det offentlige rum er en meget alvorlig forbrydelse, og det viser rettens dom jo også.  Den 29-årige er desuden tidligere dømt efter våbenloven og for røveri, og det var med til at skærpe straffen, ” siger senioranklager Jakob Beyer.

 

Den 29-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen

 

 

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.