Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Politiet har ledt i Brabrand Sø efter forsvunden 20-årig

Af anders@sommersangdigital.dk
Dagens eftersøgning i Brabrand Sø og dele af Aarhus Å gav ikke noget

 

Østjyllands Politi har med assistance fra Beredskabsstyrelsen i dag været ude at lede efter 20-årige Domas Samoska, som har været forsvundet siden 22. marts i år.

Han bor i Brabrand, og derfor har politiet i dag ledt efter ham i Brabrand Sø samt i Aarhus Å på strækningen fra Brabrand til Vester Allé.

 

“Vi har været ude med gummibåde fra Beredskabsstyrelsen og undersøgt brinker og bredder i Brabrand Sø plus noget af åen op til Vester Allé. Vi havde håbet at finde noget tøj, telefon eller lignende, men det har desværre ikke givet noget,” siger Østjyllands Politis vagtchef Jens Rønberg.

Politiet har ledt i Brabrand Sø efter forsvunden 20-årig

Vagtchefen fortæller, at der tidligere har været ledt efter den unge mand i Brabrand Sø, som er blevet overfløjet med droner i samarbejde mellem familien og Missing People. Det gav heller ikke noget resultat.

 

“Lige nu har vi ikke umiddelbart nye steder at lede, men vi er åben for tips,” siger vagtchefen.

 

Domas Somoska blev meldt savnet nogle dage efter, han torsdag 22. marts forlod sit hjem i nedtrykt tilstand.

Politiet har ledt i Brabrand Sø efter forsvunden 20-årig

Den 20-årige mand kommer fra Litauen og har været ansat i Eurodeli i Tilst, som er et supermarked med østeuropæiske varer.

 

Signalement af Domas Samoska:

  • Cirka 175 cm
  • Spinkel
  • Mellemblond, kort hår
  • Blå øjne
  • Kendetegn: Et ar i højre hånd

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.