Drama i Aarhus: Kraftig brand i boligkvarter
Både politi og brandvæsen er omkring middag rykket ud til en brand på Stenkildevej i Viby.
Kl. 12.19 meldte Østjyllands Brandvæsen på Twitter, at der var tale om en lejlighedsbrand.
Selvom beredskabet var hurtigt ude, har den kraftige brand nået at sprede sig.
“Der er stor brandskade i den pågældende lejlighed, og der er også røgskade i omkringliggende lejligheder,” siger Sune Andersen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til B.T.
Billeder fra stedet viser, at området ved ejendommen er afspærret.
Både politi og brandvæsen rykkede talstærkt ud på baggrund af anmeldelsen og er fortsat til stede.
Lidt før kl. 13 kunne Østjyllands Brandvæsen melde i et nyt tweet, at branden er slukket.
Ingen personer er kommet alvorligt til skade.
En beboer skal dog tjekkes for kulilteforgiftning, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Flemming Lau, til B.T.
Årsagen til branden er stadig ukendt.