Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mulig sammenhæng med to knivoverfald: Dreng anholdt for dødstrusler på skole i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Politiet efterforsker en mulig sammenhæng med bl.a. sidste uges knivoverfald på Aarhus Gymnasium i Tilst. Foto: Presse-fotos.dk
Politiet efterforsker en mulig sammenhæng med bl.a. sidste uges knivoverfald på Aarhus Gymnasium i Tilst. Foto: Presse-fotos.dk

En 15-årig dreng er fredag formiddag blevet anholdt på en uddannelsesinstitution i Aarhus N, hvor han bl.a. har fremsagt trusler mod en anden dreng.

Den 15-årige er nu sigtet for trusler på livet i sagen, der kan sammenhæng til flere nylige og lignende forhold.

Det oplyser Østjyllands Politi her til eftermiddag i en pressemeddelelse.

Mødte op med kniv og peberspray

Politiet modtog anmeldelsen kl. 09.18, om at den 15-årige havde indfundet sig på en uddannelsesinstitution på Halmstadsgade med en kniv og en peberspray.

Flere patruljer blev straks sendt til stedet, hvorefter den 15-årige blev anholdt og efterfølgende taget med på stationen til nærmere afhøring.

Den 15-årige dreng vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus lørdag morgen kl 08.30, sigtet for trusler på livet og en overtrædelse af kniv- og våbenloven.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi vil anmode om lukkede døre til grundlovsforhøret af hensyn til sagens fortsatte efterforskning.

”Vi ser med stor alvor på det, når man uden et anerkendelsesværdigt formål medbringer en kniv i det offentlige rum – i dette tilfælde på en uddannelsesinstitution – hvor den 15-årige ifølge vores oplysninger samtidig har fremsagt trusler mod en jævnaldrende person,” siger efterforskningschef i Østjyllands Politi Flemming Nørgaard.

Efterforsker mulig sammenhæng

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at få et overblik over det forudgående forløb – herunder også, om der er er en mulig relation til flere lignende og nyligt anmeldte forhold, hvor unge drenge er blevet overfaldet og stukket med kniv.

”Vi har en formodning om, at en mindre gruppe af personer har haft nogle uoverensstemmelser, som i løbet af den seneste uges tid er mundet ud i nogle konkrete og voldelige episoder, hvor enkelte drenge er blevet overfaldet og stukket med kniv.

Der er umiddelbart ingen grund til, at andre borgere skal være bekymrede, men på de lokaliteter, hvor episoderne har fundet sted, har det medført noget utryghed, og det er også noget, vi ser med stor alvor på,” siger Flemming Nørgaard.

Østjyllands Politi efterforsker mere konkret en mulig sammenhæng til en episode fra fredag eftermiddag i sidste uge, hvor en 17-årig dreng blev overfaldet og stukket med kniv på et gymnasium i Tilst.

Derudover kan der også være sammenhæng med en episode fra søndag aften, hvor en 15-årig dreng blev overfaldet og stukket med kniv og udsat for peberspray på Ryhavevej i Aarhus V.

Opfordrer til at ringe 114

I løbet af den seneste uges tid har Østjyllands Politi foretaget flere afhøringer i sagerne, mens der også er blevet afholdt en række forebyggende samtaler med forældrene og de drenge, som politiet mener er involveret i den voldelige og bekymrende uoverensstemmelse.

Ingen personer er umiddelbart kommet alvorligt til skade i sagerne fra den seneste uge.

Østjyllands Politi vil på baggrund af den aktuelle situation fortsat have en øget og synlig tilstedeværelse i de relevante områder.

Østjyllands Politi beder alle med relevante oplysninger om sagerne om at rette henvendelse til politiet på telefonnummer 114.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.