Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drømmer du om et studieophold i udlandet?: Kom gratis til EDU Days i Aarhus

Af Nathalia Hentze Nielsen

Det er intet mindre end en oplevelse for livet at tage på et studieophold i udlandet.

Oveni muligheden for at udforske en anden kultur helt tæt på og få venner på tværs af landegrænser, får du også et enormt fagligt og personligt boost.

Og det behøver slet ikke være svært at komme afsted!

EDU er sat i verden for at gøre det så let som muligt for dig at komme til udlandet uanset om det er et semester, sommerkursus, sabbatår eller en hel uddannelse, og så er deres service endda gratis.

Vil du gerne høre mere, om hvor du kan komme hen, og hvordan du lettest kan få opholdet til at ske, bør du deltage i EDU Days, som foregår i Aarhus mandag den 19. september fra kl. 15.00 – 18.00 på Scandic Aarhus City, Østergade 10.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

I åbningstiden vil du kunne tale med repræsentanter fra EDU’s universiteter, få vejledning af EDU’s vejledere, og høre oplæg om mulighederne via EDU, finansiering af studieophold og andre studerendes erfaringer fra studieophold. 

Kl. 15:00-18:00 – Messeområdet er åbent
Mød repræsentanter fra 40 af EDU’s samarbejdsuniversiteter, der har hver deres stand. På EDU’s stand kan du få individuel vejledning af EDU’s erfarne vejlederteam.

Kl. 15:15-15:35 – Oplæg: Sådan hjælper EDU dig på studieophold i udlandet

Kl. 16:15-16:35 – Oplæg fra en EDU-studerende, der netop har været på studieophold

Kl. 17:30-18:00 – Oplæg: Sådan finansierer du dit studieophold i udlandet

Inspiration til dit studieophold

EDU repræsenterer over 50 universiteter i Australien, Canada, England, Holland, Kina, Malaysia, New Zealand, Singapore, USA og Vietnam.

Da de er ansat af universiteterne betyder det også, at de giver gratis hjælp gennem hele ansøgningsprocessen, og det er medvirkende til, at 98% af EDU’s ansøgere bliver optaget på lige dét universitet, der er deres førsteprioritet.

Bedre odds findes nærmest ikke, og er du allerede begyndt at pakke kufferten, kan vi også være behjælpelige med noget inspiration til dit ophold.

Vi har kigget på EDU’s katalog og fundet fire rigtig fede universiteter, som du kan komme på studieophold på.

Hawai’i Pacific University (HPU), Honolulu

Altså … Hawaii … behøver vi skrive mere?

Det gør vi måske, så her er tre gode grunde til at læse på Hawai’i Pacific University:

  1. Beliggenheden er helt i top, og man kan næsten umuligt finde en skønnere studiedestination. Kombinationen af et dejligt klima, bylivet i Honolulu og den smukke hawaiianske natur garanterer en studieoplevelse ud over det sædvanlige.
  2. HPU’s campus er multikulturelt med mange forskellige nationaliteter. De studerende på universitetet kommer fra mere end 65 forskellige lande.
  3. Universitetets størrelse gør, at de studerende er i fokus. Hawai’i Pacific University prioriterer små klassestørrelser, personlig opmærksomhed til den enkelte studerende og undervisning af færdiguddannede fuldtidsansatte (i modsætning til studenterundervisere).

Læs mere om universitetet her.

Drømmer du om et studieophold i udlandet?: Kom gratis til EDU Days i Aarhus

California State University Northridge (CSUN), Los Angeles

Drømmer du om at få en bid af the American dream, er der intet bedre sted end Los Angeles, og til dette specifikke universitet kan vi faktisk tilknytte en personlig anbefaling.

Undertegnede journalist gik på CSUN i to år og kan skrive under på, at det er helt umuligt at kede sig på campus – ikke nok med at der er masser af sport, sociale aktiviteter og spændende faglige arrangementer, er amerikanerne ekstremt imødekommende, og det er nemt at få venner.

I får også lige tre gode grunde til at læse på CSUN:

  1. Stort fagudvalg. På CSUN vil du kunne vælge fag blandt ca. 100 forskellige fagområder, hvilket gør universitetet særdeles attraktivt for studerende fra mange forskellige studieretninger og lande.
  2. Internationale studerende indgår på lige fod med amerikanske studerende. På CSUN oprettes der ingen klasser kun for internationale studerende, og man integreres dermed fuldt i undervisningen på lige fod med de amerikanske studerende.
  3. Et stolt universitet med studerende fra hele verden. CSUN er meget stolte af deres studiemiljø, og at de ligger campus til studerende fra hele verden. Som studerende på CSUN bliver man hurtigt en del af “CSUN Matadors” familien, og de mange sociale arrangementer ved siden af studierne skaber et godt sammenhold.

Læs mere om universitetet her.

Drømmer du om et studieophold i udlandet?: Kom gratis til EDU Days i Aarhus

RMIT University Vietnam i Ho Chi Minh City eller Hanoi

Vil du gerne bo blandt kaos, kultur og kærlige mennesker, hvorfor så ikke overveje Vietnam?

Her er tre rigtig gode grunde til at vælge RMIT University Vietnam:

  1. Få en uddannelse af højeste internationale standard i et land i rivende udvikling – et af de “Next Eleven” lande. RMIT Vietnam leverer velkvalificeret undervisning på et højt internationalt niveau lige midt i et af Asiens travleste knudepunkter. 
  2. Vietnam har en overflod af kulturel og historisk rigdom. Udvid din horisont ved at udforske dynamiske Vietnam – dyk ned i det rige kulturliv og den lange spændende historie, som landet har at byde på.
  3. Kvalitetsuddannelse til billige penge. Prisen for et Study Abroad ophold på RMIT Vietnam er betydeligt lavere end prisen for et lignende ophold på universiteter i f.eks. Australien og USA.

Læs mere om universitetet her.

Drømmer du om et studieophold i udlandet?: Kom gratis til EDU Days i Aarhus

Macquarie University (MQ), Sydney

Varme og flot natur er alt sammen meget godt, men når man kommer fra lille Danmark, kan det være, at man ønsker en rigtig storby oplevelse, og det bliver nærmest ikke større end hovedstaden i Australien, Sydney.

Her får du tre gode grunde til at studere på Macquarie University:

  1. Universitetet er førende inden for forskning. På Macquarie University har du rigtigt gode muligheder for at arbejde med forskning, da universitetet har hele 25 forskningscentre og institutter.
  2. Macquarie University tilbyder gode campus-faciliteter i skønne omgivelser. Universitetets største campus er beliggende i bydelen North Ryde, hvor der er masser af grønne områder til at læse eller slappe af i solen.
  3. Universitetet er blandt de bedste ni universiteter i Australien. Australien har masser af prestigefyldte universiteter med uddannelse i verdensklasse, og Macquarie University hører absolut til i den kategori.

Læs mere om universitetet her.

Drømmer du om et studieophold i udlandet?: Kom gratis til EDU Days i Aarhus

Er du blevet inspireret til at tage på studieophold, kan du nemt tilmelde dig EDU Days i Aarhus her:

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien