Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drømmeuddannelsen behøver ikke lede til arbejdsløshed

Af Annoncør

Dette indhold er sponsoreret

Det er aldrig fedt at stå uden et arbejde. Især ikke, når man har brugt flere år på at uddanne sig, og det så viser sig, at man ikke kan gøre brug af sin viden på en arbejdsplads. Men tiden er dog ikke helt spildt, så længe du selv er villig til at gøre en indsats for at få et job, hvor din kompetenceprofil passer perfekt ind. Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre, for at få dit drømmejob:

Find arbejde andre steder i landet (eller verden)

Det uden tvivl det fedeste, hvis man kan få et job, som man har brugt flere år på at kvalificere sig til, og det ville uden tvivl være optimalt, hvis arbejdet oven i købet ikke lå så langt væk hjemmefra. Men det er ikke altid sådan, at der er brug for din specifikke faggruppe der, hvor du bor, og så kan det være en fordel at søge længere væk, hvad end det er et andet sted i landet eller måske endda et helt andet land, hvor der sandsynligvis er steder, der har akut mangel på en som dig. Det betyder selvfølgelig, at du er nødt til at pendle, eller du kan flytte, så du kommer tættere på mulige arbejdspladser.

Lær flere kompetencer

Er du ikke så meget for at forlade dit nuværende hjem, kan du prøve at gøre dig selv mere attraktiv på arbejdsmarkedet ved at tage nogle kurser i fag, der er højere efterspørgsel på. Du kan enten vælge fag, der relaterer sig til det, du gerne vil arbejde med, eller fag, du ikke er særlig bekendt med, så du kan styrke dine svage sider. Når du udvider dit fagområde, åbner du samtidig op for flere mulige arbejdspladser, som i sidste ende kan få gavn af din særlige kombination af kompetencer – og så kan du bruge din uddannelse alligevel, selvom det ikke var det, du i første omgang blev ansat på.

Skab din egen arbejdsplads

Denne mulighed er givetvis den sværeste at føre ud i livet og kræver, at du er vedholdende og viljestærk og virkelig brænder for dit felt. Når du skaber din egen arbejdsplads, kan det enten være som selvstændig, hvor du skal have bygget dig selv et brand, eller du skal ud og overbevise arbejdspladser om, at du har kompetencerne til at løse et problem, som de ikke selv vidste, de havde. Arbejdsopgaverne i de to muligheder kan være de samme, men den største forskel ligger i, om du vil være din egen chef og hjælpe andre firmaer, eller om du vil skabe en rolle i et firma, hvor du kan blive en fastansat medarbejder.