Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dronningens Ferieby – En ferie med nærvær og tilgængelighed

Af Freja Dumont

Djursland er smuk, og det er som om, det bliver bedre og bedre derude. Tæt på by, skov og ikke mindst et stenkast fra en hvid sandstrand ligger en lille perle af et feriested. Dronningens Feriebyer navnet. Det er beliggende i Grenaa blot en times kørsel fra Aarhus. Her er der plads til alle uanset alder og bevægelighed. Feriebyen slår sig op på at være et af Danmarks mest handicapvenlige feriesteder og efter et ophold på stedet, er jeg tilbøjelig til at give dem ret.

Dronningens Ferieby i Grenå

Ferie uden forhindringer

Dronningens Ferieby er en erhvervsdrivende fond, der blev opført i 1990 af Scleroseforeningen. De har selveste Dronning Margrethe som protektor. Formålet er, at give mennesker med særlige behov mulighed for at tage på ferie uden de store forhindringer. I 2013 til 2015 foregik en gennemgribende renovering af de 44 huse, der nu står i flot stand. Gennem fonde søger de midler til at udvide stedet. Lige nu arbejder de på af få midler til en aktivitetshal og storhuse med 8 dobbeltværelser. De største huse er på nuværende tidspunkt med plads til 5 personer.

Ferie i Grenå

Alle kan være med

Målgruppen er alle, der har brug for tilgængelighed, men alle er velkomne, da det bidrager til mangfoldigheden i feriebyen. I 2013 var der 20.000 overnattende gæster. 40% med sclerose, 20% var gæster fra institutioner, 28% rene business-gæster og 6% var udenlandske gæster. Der er ikke mange feriesteder i verden med så stor fokus på mennesker med særlige behov. Men det er der hos Dronningens Ferieby. Her er en rummelighed, som man ikke ser så ofte. Husene er handicapvenlige. Men det er diskret.

Dronningens Ferieby - En ferie med nærvær og tilgængelighed

Her kommer en del familier med børn og gæster stedet. De fleste gæster er danske, men specielt hollændere og tyskere har fået øjnene op for Dronningens Ferieby. Sådan cirka halvdelen af gæsterne er gengangere, hvilket må siges at være en succes. Priserne i højsæsonen ligger på 7.995 for 5 personer i en uge inklusiv slutrengøring og wifi. I ydersæsonen er prisen 3.395 kroner for en uge. Feriebylegat kan søges af medlemmer med sclerose.

Dronningens Ferieby i Grenå (1 of 1)-11

Indbydende huse med god plads

Feriehusene ligger i naturskønne omgivelser ved Grenaa Strand. De er lyse og nyrenoverede. Træer og buske omkranser husene. Det giver læ og hygge, så det virker ret privat. Husene  er topmoderniseret og gennemtestet af mennesker med forskellige former for handicap – eksempelvis personer med sclerose, svagtseende og kørestolsbrugere. Interiøret er smagfuldt, moderne og enkelt. Der er masser af hjælpemidler, som letter hverdagen, hvilket skaber tryghed og frihed for handicappede og gangbesværede. Der er egen parkeringsplads.

Dronningens Ferieby i Grenå - indretning af husene

Dørene er skydedøre, som er lette at åbne/lukke. På badeværelset er der vaskemaskine, bruser samt hæve-sænke vask og toilet med skylle/tørre-funktion. Soveværelset har to plejesenge med god plads omkring. Køkkenet og stuen er kombineret og er også udstyret med hæve-sænke borde, brændeovn og med god plads til at komme omkring. Desuden er seks af feriehusene tilmed udstyret med loftlift. Også omkring husene er det let at komme omkring, og det er muligt for kørestolsbrugere at komme ud på de flisebelagte terrasser omkring huset. Det er gennemført, og alle kan læne sig tilbage, slappe af og nyde den fantastiske ro, der er her.

Dronningens Ferieby i Grenå

Der er tænkt over tingene

Alt skal være tilgængeligt er mottoet. Når ferien kalder, er det skønt at komme ud til vandet. Der er handicapvenlig adgang til sandstranden, og med en rampe fra badebroen kan kørestolsbrugere også komme helt ned til vandkanten. På udsigtspladsen i strandkanten sidder gæsterne med medbragt mad og drikke ved borde og bænkesættene og nyder synet af havet og den smukke 7 km lange sandstrand. Det er gennemtænkt og hyggeligt.

Dronningens Ferieby i Grenå 2

I receptionen kan der lejes strandstole, som kan køre i sand samt dobbeltcykler så man let kan komme omkring i naturen. Der er også el-crosser og to løbestole, som forældre ofte tager i brug til en løbetur med et handicappet barn.

Dronningens Ferieby -den store sal

Kattegat og den smukke natur

Ellers byder naturområdet på fitnesspavilloner, legeplads, hoppepude, vandre-, mountainbike- og løberuter. Der er godt skiltet, og det er let at finde rundt. Selv om der i højsæsonen er fuldt belagt, er det utrolig roligt og behageligt i Dronningens Ferieby.

Dronningens Ferieby i Grenå (1 of 1)

Det er stedet, hvor du kommer helt ned i gear, og kan slappe af og hygge dig.

Dronningens Ferieby

Masser af aktiviteter

I ferierne er der hver dag aktiviteter for stedets gæster. Det kan være ridning, krabbesuppetur, kreativt værksted, boldspil og fisketur. De fælles grill- og bålaftener er særdeles populære. Restauranter er der ingen af. Der må man et smut til Grenå eller Ebeltoft, hvis lysten melder sig. Man kan dog reservere spisesalen, hvor maden så bestilles udefra. De fleste vælger at spise i husene, hvor der er alt, hvad man skal bruge af køkkenudstyr. Det kræver bare et smut til supermarkedet, der ligger knap 2 km fra feriebyen.

Dronningens Ferieby i Grenå - sommeren 2017

I receptionen er der opholdsrum med bordfodbold og bordtennis. Der er også nyrenoverede konferencerum, hvor bl.a. Scleroseforeningen og andre handicaporganisationer ofte er at finde.

Dronningens Ferieby - En ferie med nærvær og tilgængelighed

Her er rart at være – nærvær er ikke det værste, vi har

Dronningens Ferieby har åbent året rundt. Der er mest trængsel i skolernes ferier. Personalet er nærværende og har overskud. De hører ofte om, hvorfor gæsterne er handicappede og kommer på den måde tæt på. Gæsterne har et behov for at fortælle, og personalet lytter gerne, så de på den måde kender til gæsternes væremåde og behov for hjælp. Sidste år var der en belægning på 47 procent. Populært må siges, og der er ikke noget at sige til, at gæsterne kommer igen og igen.

Dronningens Ferieby - indretning i et af husene

Dronningens ferieby levede op til mine forventninger til en ferie, hvor man bare kan slappe af. Her er alt tilgængeligt, og der er tid til nærvær. Naturen kommer helt tæt på, der er en fantastisk ro, og husene er i top stand. Dejligt med et feriested, hvor handicappede og deres familier kan holde ferie uden forhindringer.

Dronningens Ferieby i Grenå - 16

Dronningens Ferieby

Dronningens Ferieby 1
8500 Grenaa
Telefon +45 87 58 36 50
www.dronningensferieby.dk

[mappress mapid=”749″]

 

Attraktioner i området

Ebeltoft Gårdbryggeri

Fuglsøcentret

Kattegatcentret

Ree Park Safari

Karpenhøj Naturcenter

Museum Østjylland

Skandinavisk Dyrepark

Fregatten Jylland

Det Grænseløse Køkken

Sostrup Slot

Djurs Sommerland

Naturpark Mols Bjerge

Grenaa strand

Glasmuseet Ebeltoft

 

Del artikel

Andre læser også