Drukneulykke ved Den Permanente: Kvinden er nu identificeret

Tirsdag aften fandt en drukneulykke sted ved badenastalten Den Permanente i det nordlige Aarhus.
Den druknede var en 79-årig kvinde fra Aarhus-området.
Vagtchef ved Østjylland Politi, Mikkel Møldrup, fortæller til Aarhus Stiftstidende, at badegæster fik hevet kvinden op af vandet, men at hun desværre ikke stod til at redde.
Tidligt onsdag morgen skriver politiet på Twitter, at kvindens pårørende nu er underrettet, og at de ikke har yderligere kommentarer til sagen.
