Lige nu: DSB kommer med ny melding om togkaos i Aarhus

Opdatering: Det første tog fra Aarhus H mod Horsens kører kl. 10.45, mens første tog fra Aarhus H mod Aalborg Lufthavn kører kl. 10.49. Der kører fortsat enkelte Togbusser i pendulfart mellem Skanderborg og Hinnerup via Aarhus H, meddeler DSB.
Her til morgen har der hersket kaos på Aarhus H, efter DSB har indstillet al togtrafik som følge af aftenens afsporing.
Hidtil har meldingen været, at togene ikke ville genoptage kørslen før kl. 12.00.
Men nu er der godt nyt til alle de ventende passagerer på hovedbanegården.
DSB har korrigeret sin tidligere melding og oplyser nu, at første tog forlader perronen allerede omkring kl. 9.
“Vi forventer, at kunne køre i det ene spor omkring kl. 9.
Det vil dog betyde, at der fortsat er forsinkelser og aflysninger mellem Skanderborg og Hinnerup,” skriver DSB på sin hjemmeside.
Udsigt til forsinkelser
Her oplyses det også, at der i øjeblikket kører Togbusser i pendulfart mellem Skanderborg og Hinnerup.
Det er dog fortsat problemer med at finde plads til alle passagerer.
Banedanmarks pressechef Andreas Hald oplyser til DR, at man må indstille sig på forsinkelser “et stykke op ad dagen”.
Togene vil fra omkring kl. 9.00 køre både til og fra Aarhus, men da der kun er et spor til rådighed, vil der opstå forsinkelser.
Læs også: Efter afsporing: DSB indstiller al togtrafik til og fra Aarhus “I første omgang er det kun DSB, der kører til og fra Aarhus, mens GoCollective vender i Langå og Skanderborg,” siger Andreas Hald til DR.
Også Letbanen er ramt af forsinkelser og aflysninger her først på dagen.
Aarhus H betjenes kun af L1, mens L2 vender i Viby. Læs mere her
Læs også: Letbanen også ramt: Giver forsinkelser og aflysninger