Du kan stadig nå det: Smukfest-billetter sælges billigt
Godt nok er både partout- og dagsbilletter til onsdag, torsdag, fredag og lørdag udsolgt, men det er faktisk stadig muligt at komme på Smukfest.
Flere forsøger nemlig at sælge billetter til festivalen i sidste øjeblik.
På DBA er der i skrivende stund – tirsdag formiddag – over 550 resultater, hvis du søger på Smukfest, og der er endda penge at spare.
Partoutbilletter til festivalen blev i sin tid solgt til 2.995 kr. stykket, men slår du til nu, kan du købe en partout for helt ned til 1.800 kr. på DBA.
Samtidig sælges dagsbilletter for kun 1.000 kr.
Også på Facebook Marketplace er der mange eksempler på folk, der sælger både dags- og partoutbilletter.
Opvarmningsdagene på Smukfest er i fuld gang, inden det for alvor går løs onsdag, hvor de første koncerter på festivalens store scener i Bøgeskoven spilles.
Smukfest startede 31. juli og varer til og med søndag d. 7. juli.