Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dumpet: Bøfsandwich med skamstegt bøf og kold bolle

Af Line Ingwar Karlsen

En klassikere, mener mange, er MIBs bøfsandwich. Hvorfor har jeg aldrig fattet. Og dog. Jeg kan godt forstå, at man får lyst til junk på en festival. Men hvorfor så ikke købe noget ordentligt? Mulighederne er da mange på NorthSide.

 

Prisen var 65 kroner. I forhold til størrelsen virkede den også i orden. Vi havde ja-hatten på. Den røg sig dog hurtigt en tur, da vi smagte vores første mundfuld.

 

Skamstegt og knastør bøf

Lad os starte med bøffen. Vi fik at vide, at den var præfabrikeret, da det var det hurtigste – og nok også billigste. Alle bøfferne havde samme størrelse, fortalte den unge mand i boden. Helt fair, og naturligt. Bøffen var tynd og helt ufattelig tør. Hvordan pokker, kan det lade sig gøre at mishandle en bøf så meget, tænkte jeg. Kødsmagen var sekundært nu. Bollen var lys og blød. Halvdelen af selskabet sad med tæt på gennemblødte boller.

Bøfsandwich på Klassisk MIB - NorthSide 2015

Plads til forbedringer

Saucen skulle, efter den unge mand i bodens udsagn, være hjemmelavet. Okay, men den manglede både smag, salt, peber og kraft. Rødbederne var de sædvanlige i store spande. Jo, de smagte fint. Det samme med agurkesalaten. Den var ikke eddikeagtig. Tak for det. Fint og ros til den. Det samme får de bløde løg. De var småkolde. Måske var det meningen. Uanset det, så smagte de ganske udmærket. Sennep, ketchup og remoulade var de typiske i rød, gule og brune plastikflasker.

 

Over halvdelen røg i skraldespanden

Skal vi mindske madspildet, så er det en selvfølge, at maden skal smage godt. Ellers giver det ikke mening. NorthSide satser mest på økologi, og ikke på madspil. Heldigvis, for hvis de gjorde det, ville det ikke se så godt ud.

Klassisk bøfsandwich på Klassisk MIB - NorthSide 2015

Dumpet

Vi var seks mænd og to kvinder, som købte bøfsandwichen. Dommen var enstemmig. Ikke godt nok, og under acceptabelt niveau. Dumpet i vores bog. Bundniveauet er for lavt her. Smag- og kønsløs i forening. Hvis du er til MIB Klassisk, så ta’ hellere at bestille en omgang tarteletter. De smager faktisk af noget, dog lidt gammeldags, men trods alt med mere smag.

 

Et råd kunne være, at få Havnens Perle på banen, når vi taler bøfsandwich. Deres smager af noget, og ville med sikkerhed kunne gøre sig godt på NorthSide. I min bog er det vigtigt, at det er gode og hjemmelavede produkter, som smager af noget. Jeg ser gerne, de er økologiske og bæredygtige, men frem for alt, skal de smage godt.

Klassisk MIB på NorthSide 2015

 

Del artikel

Andre læser også