Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dumpet: Rengøringen halter stadig på populært sushi-sted

Sorte pletter på hylderne i kølerummet, hvor man opbevarer åbne fødevarer.

 

Første gang udløste det en indskærpelse, da Fødevarestyrelsen i august var på besøg hos Soya 2 i Vestergade.

 

Den 17. oktober kiggede kontrollanterne igen forbi, og det tog dem ikke mange minutter at konstatere, at forholdet ikke var “bragt i orden”, som det fremgår af den seneste kontrolrapport.

 

5.000 kroner i bøde

Det koster den kinesisk/asiatiske restaurant et bødeforlæg på 5.000 kroner.

Dumpet: Rengøringen halter stadig på populært sushi-sted

Det er i kølerummet i Soya 2’s kælder, at den er gal med opbevaringen af fødevarer. Restaurantens kommentar lyder ifølge kontrolrapporten:

 

“Vi får styr på det.”

 

Der er styr på det meste

Kontrolrapporten viser ellers to glade smileys fra henholdsvis april og primo august og en mindre glad smiley fra ultimo august. Og nu altså den sure af slagsen, som skal hænge synligt fremme.

 

Af samme rapport fremgår det desuden, at gummilisterne i et kølemøbel i baren er sorte og har huller, men dette forhold betragtes som en bagatel.

 

Resten af gennemgangen den 17. oktober får topkarakteren “1” i kategorierne “håndtering af fødevarer”, “vedligeholdelse”, “egenkontrol” og “offentliggørelse af kontrolrapport.

 

Soya 2 i Vestergade er søsterrestaurant til Soya 1 i Jægergårdsgade, som begge tilbyder wok-retter, sushi og såkaldt running sushi på stedet såvel som takeaway.

 

Seneste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen:

 

Soya 2

Vestergade 36
8000 Aarhus C
www.restaurantsoya.dk