Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dyrehaven indfører forbud: Slut med at fodre dyrene

Af Freja Dumont
Foto: Francesca Dolnier // Visit Aarhus
Foto: Francesca Dolnier // Visit Aarhus

Hvert år lægger mere end 400.000 gæster vejen forbi Marselisborg Dyrehave, og mange af dem har gulerødder og æblebåde med til dyrene.

Men det skal et nyt forbud nu sætte en stopper for.

Det skriver TV2 Østjylland, som har været i kontakt med Niels Jørgen Friis, biolog hos Aarhus Kommune.

Episoder med alt for pågående hjorte

Niels Jørgen Friis fortæller til nyhedsmediet, at Aarhus Kommune har taget beslutningen om at forbyde fodring af dyrene, da de vænner sig til, at folk har mad med til dem – og når maden på et tidspunkt er spist, har dyrene svært ved at forstå det.

Det har ført til flere episoder, hvor hjortene er blevet så pågående, at det har været ubehageligt for folk.

“Vi har vurderet, at vi ikke længere kan forsvare at lade folk fodre, for vi risikerer, at nogen kommer til skade, når dyrene går hårdt til dem.

Jeg har heldigvis ikke kendskab til nogen, der er kommet alvorligt til skade, men der er nogen, som har måttet en tur forbi lægen eller som har fået blå mærker,” siger Niels Jørgen Friis til TV2 Østjylland.

Derfor er det nu endegyldigt, at det skal være slut med fodringen, som ellers har været tilladt siden åbningen i 1933.

I den kommende tid vil der være personale i Dyrehaven, som vil minde folk om de nye regler.

Del artikel

Andre læser også