Dyvig Badehotel – velvære og stilhed i bugten

En rejse værd. Aarhus Update er, så småt, begyndt at bevæge sig rundt i Jylland. Denne gang er det Als eller rettere Nordals er et ukendt område for mange af os. Hvorfor ved jeg ikke. Det er synd og skam, da naturen er storslået. Dyvig Badehotel ligger i vandkanten. En sand perle. Stedet er nyt – eller relativt. Fem år er gået siden byggeriet stod færdigt. Umiddelbart kan det godt ligne en bygning, der har ligget der i generationer. Men det har det ikke. Badehotellet ligger i en lille stille bugt tæt på spidsen af Als.

De varme stuer

Det var en blæsende efterårsaften, vi var forbi. Badehotellet ligger for enden af en blind vej. Der var mørkt. Det blæste og regnede. Sådan var det. Men det at komme ude fra den blæsende kulde og ind i den store hall var specielt. Her var varme, masser af lys, hygge og en imødekommende yngre mand i receptionen. “Velkommen her hos os, hvor er det dejligt, I kunne finde os – og hvad kan jeg hjælpe med”, var ordene. Sjældent at få en så hjertelig modtagelse. Det er god stil, og det husker man. Vi havde bestilt et værelse med havudsigt. Det koster lidt ekstra, men så bor du bogstaveligt talt også i vandkanten. 10 – 15 meter er der kun til vandet. Vejen til værelset gik gennem nogle meget store sale og stuer. De var bygget i gammel stil. Man så det ikke med det samme. Det var som at træde ind i en århundrede gammel bygning. Det kræver lidt nærstudie for at se, at lokalerne er nye.

To restauranter

Badehotellet har en frokostrestaurant, Brasserie Skipperstuen, og en middagsrestaurant, Amstrup & Vigen. Billedet herunder er fra Skipperstuen.

De ligger tæt på hinanden. I samme bygning. Indretningen og stilen er forskellige, hvilket nok også er meningen. De fleste sad ved vinduerne. Midt i lokalet stod et stort flygel. Der var mange levende lys i lokalet. Væggene var blå. Det skabte ro og hygge. Der var store, indrammede, og gamle malerier på væggene. Akustikken var ikke jordens bedste i restauranten. Eneste kritikpunkt vi havde.

Fire retter med vinmenu

Til at starte med fik vi en let snack, som bestod af riskiks lavet med en smule hvidløg med strandkrabbe og tørret blåmuslinge-støv. Kort tid efter kom der brød på bordet med smør og oliventapenade. Brødet var lunt, en anelse sødt, sprødt og med gods i. Næste servering bestod af torskeryg og jordskokkechips med dild på toppen. Dertil blev der hældt rigeligt med varm hummerbisque over torsken. Det skete ved bordet. Hummerbisquen var god. Ikke en kraftig fætter, men derimod sart. Torsken var lidt for fersk i det til min smag. Heldigvis sørgede hummerbisquen og jordskokkerne for mere smag. Tak for det. Enkel og uden så meget snak.

Saltede kammuslinger med valnødder i valnøddeolie og balsamicoeddike, lidt salat, brændt gulerodspure og persille på toppen. Ikke en stor ret, men farverig. Man kunne tydeligt smage, at gulerødderne var brændte. Kammuslingerne var naturel – god stil. De var friske. Kun drysset med saltflager. God konsistens. Mør som smør. Helt perfekt. De smagte forrygende godt. En klasse servering i min bog.

Skovens kronede konge

Her har vi at gøre med en rigtig efterårsret, der passede perfekt til blæsten og regnen udenfor. Krondyrfilet med grillet pastinak var som skabt til stemningen. Der var vildt rilette, bagt selleri, syltede rødbeder, grønkål, sauterede champignon og en glace. Dertil smørstegte kartofler i en separat skål. Velkomponeret. Hver del på tallerkenen havde sit eget liv. Grønkålen var sprød som chips, kronhjorten mør som smør. Dagens bedste ret.

Desserten var en vaniljecreme, lidt panna cotta agtig. En smule skovsyre, hindbærsorbet, hvid chokolade, crumble med tørrede hindbær. En sønderjysk udgave af créme brûlée. Den gjorde ikke nogen fortræd. En udmærket dessert. En der går i glemmebogen, men en hæderlig en af slagsen. Cremen var til den søde side. Derimod var hindbærsorbeten syrlig, hvilket gav et perfekt modspil.

Betjening med stort B

Servicen fejlede ikke noget. Der var fire tjenere på denne aften til de godt 20 gæster i restauranten. Så der var helt sikkert nok personale. De tog sig tid til gæsterne. De var opmærksomme. Var professionelle i deres tilgang til betjening. Vi er jo i Sønderjylland, og her praler man ikke. Tak for det. De gjorde det godt. Vi følte os tilpasse. På intet tidspunktet manglede vi noget. De skænkede jævnligt vand op. Vinen var der også styr på. De kunne formidle vinen og maden på den gode og usnobbede måde. Køkkenchefen gik rundt ved bordene og spurgte, om vi var tilfredse. Vi følte de gik om i hvad vi mente. Hyggeligt på den mere hjemlige måde.

Anstændige vine

Vinene fejlede ikke noget. Første vin var fra Alsace, pinot blanc fra Hubert Beck. Ikke nogen stor vin. Aftenens dårligste i min bog. Næste vin var 1884 fra Escorihuela Gascon i Argentina. En fin hverdagsvin. I stilen med Côte de Beaune vinene i Bourgogne. Begge vine kommer fra Østjysk Vinforsyningen, så selvom jeg kørte langt væk fra Aarhus, kunne jeg ikke undgå vinene fra Vinoble. Dog var det vist et tilfælde. Dyvig Badehotel har en stor vinkælder, og et vinkort langt større og bedre end de fleste.

Derimod var næste vin en overraskelse. Nicolas Perrin er en af de nye Rhonéproducenter. En rød vin på syrah og viognier ser man ikke så ofte. Viognier er den grønne drue bag de hypede og dyre Condrieu-vine. En flot vin. Klart aftenens bedste vin. Til desserten en dansk kirsebærlikør, Creme De Cerise. Den smagte godt, og passede perfekt til desserten. Inden den, havde vi købt en ostetallerken og en halvgammel portvin fra 1997. Ikke fordi vi var sultne, men mere af nysgerrighed. Gennemgående gode vine til prisen.

Værelserne

Smukke afstemte farver, antikke møbler, lysekroner og gamle malerier går igen i alle rum i huset. Der er stil og stemning. Vi havde tilkøbt et dobbeltværelse med havudsigt. De lux hed det. Det gjorde indtryk. 350 kroner ekstra kostede det. Et stort, stilfuldt værelse, det var holdt i den gamle stil og dog med den nyeste teknologi. Der var to døre ud mod vandet, og havde det været sommer og sol, havde vi nok iført os badehotellets badekåber og slippers og taget en dukkert. Badeværelset var rummeligt, holdt i blå farver, rent, pænt og velfungerende.

Sønderjysk morgenbord – af den store slags

Den typiske hotelmorgenmad er sjældent noget, man glæder sig til. Men sådan er det ikke her. Tværtimod. Friskbagt brød, kaffe i madam blå, hjemmelavet pålæg fra Als, oste med smag, frisk frugt og ikke mindst deres tørrede frugt.

Alt i alt en morgenmad som kvalitetsmæssigt ligger i toppen af, hvad man kan forvente. Udsigten, gjorde heller ikke oplevelsen mindre.

Vurdering og regning

En helt fantastisk oplevelse. 1.995 kroner betalte vi for det hele. For to personer vel og mærke. Alt inklusiv, kaffe og kage ved ankomst, fire retter mad med vin, overnatning og morgenmad. Prisen er alt for lav i min bog. At man kan få så meget til den pris er ubegribelig. Vi havde købt en Spotdeal, hvilket vi på ingen måde fortrød. Servicen på Dyvig Badehotel var i top. Bedre end på de bedste storbyhoteller. Personalet lever og ånder for deres job og sted. Det ses og opleves tydeligt. Alle dem vi mødte tog ansvar. Det virkede som om, at det var et spørgsmål om ære. Altså at yde det bedste. Her får man svar. Ikke noget med ventetid og og undskyldninger. Alle skal føle sig velkomne. Og alt kunne lade sig gøre. Vi var sjældent set tilfredse. Den kritik, jeg havde, var i småtingsafdelingen. Kun torskeryggen skuffede i min bog.

Hvis vi uddelte stjerne for opholdet her, så ville det udløse fuldt hus til prisen. Det fås ganske enkelt ikke bedre til den pris. Helt unik og outstanding. Til hver en tid, en tur værd. Hvis jeg vidste hvor godt det var, så havde jeg taget to overnatninger der. Tilbuddet på de 1.995 kroner gælder endnu. Se mere her