Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ebeltoft Gårdbryggeri: Sommerens bedste oplevelse

Af Line Ingwar Karlsen

Er Ebeltoft en forstad til Aarhus? Det kan man næppe påstå. Og dog. Men når det gælder om, hvem der brygger det bedste øl i Aarhus, så er jeg ikke i tvivl. Det er Ebeltoft Gårdbryggeri. Udover øllet, så laver de, også, verdens bedste, og måske dyreste sodavand.

Bryggeren hedder, Peder Zacho Hansen. Sammen med sin kone, Helle Høgh, er de parret bag Ebeltoft Gårdbryggeri. De er verdens flinkeste og mest gæstfrie mennesker, og de virker oprigtig glade for, at vi gæster har fundet ud til dem. Efter 10 år med Gårdbryggeriet, som er sidste stop mod øst, inden du rammer Mölle i Sverige, har stedet stigende succes. Det ses ikke mindst på de mange tusinde gæster som hvert år besøger gårdbryggeriet.

Ebeltoft Gårdbryggeri: Sommerens bedste oplevelse

På vej til verdens ende

Vi kørte så langt mod øst den dag. Det er ganske naturligt, når man vil fra Aarhus og til Djursland. I Ebeltoft gik det også mod øst. Vandet kom til syne, og ganske få hundrede meter fra vandet, troede vi, at der var gang i en kæmpe landsbyfest. Men det var et gårdbryggeri, der var tale om. Umiddelbart så det lidt voldsomt ud, i forhold til byens størrelse. Der var fyldt med biler på skråningen, eller marken, mod Kattegat. Her var et stort telt. Masser af bænke og borde. En grill, som folk flokkedes om. Det væltede rent ud sagt med mennesker. På et tidspunkt slog det mig, at det her måtte være et Djurs Sommerland for voksne, bare langt bedre.

Udsigten fra gården (bryggeriets terrasse), på toppen af bakken, er formidabel. Den fås ikke meget bedre, og jeg tør godt vædde en kasse gårdbryg på, at Gårdbryggeriet har Danmarks smukkeste beliggenhed.

Ebeltoft Gårdbryggeri: Sommerens bedste oplevelse

Både Kina, USA, Spanien og Hyllested Jagtforening var repræsenteret

“Vi kommer fra Hyllested Jagtforening, og kan du ikke sige til Hanne, at vi er begyndt på rundvisningen, og hun bare skal gå hen omkring hjørnet, så kan hun se os”. Sådan sagde en ældre gråsprængt herre til os, mens vi sad ved et bord og drak vores øl.

Vi sagde, jo da, det skal vi nok.

Men efter herren var gået, slog det os, at vi ikke vidste, hvem Hanne var. Men der kom en dame, som godt kunne ligne en, som hed Hanne. Vi fik overbragt beskeden, og hun fandt jagtselskabet, med en skummende fadøl i hånden. Så mon ikke hun fik en god aften.

Jeg kender hverken bryggeren eller bryggerfruen  personligt. Men jeg fik en snak med dem begge. Selvom de havde travlt, så tog de sig god tid. Befriende i en verden, hvor det flygtige og hurtige har taget overhånd. De snakkede med alle. Det faldt dem let. Den velkomst, vi gæster mærkede på bryggeriet, derude på østkysten, var ikke til at tage fejl af.

Udsigten fra Ebeltoft Gårdbryggeri - Aarhus Update

Koncerter i bryggeriet

Henover sommeren er der flere koncerter hos Ebeltoft Gårdbryggeri. Umiddelbart er det ikke den perfekte location. Men på den anden side set, så er der jo fyldt med mennesker, så hvorfor ikke lave noget for dem, når de nu er der alligevel. Når vejret er godt, foregår koncerterne udendørs. Hvis vejret ikke er godt, så foregår de i bryggeriet. Her sidder du mellem eller tæt på de store brygtanke og gamle egetræstønder. En unik oplevelse, som ikke fås andre steder.

Øl og musik hos Ebeltoft Gårdbryggeri

Verdens bedste saft?

Øllet taler, og sælger, for sig selv. Det husker vi, og efterhånden er Ebeltoft Gårdbryggeri kommet ind en dele steder i Østjylland. Dog kunne vi godt ønske os, at der var flere steder i Aarhus, at gårdbrygget kunne købes. Lad os håbe, at der snart er nogen, som laver en bar kun med Ebeltoft Gårdbryg på hanerne.

Vanvittig god grillmad hos Ebeltoft Gårdbryggeri_

Grillen er altid tændt

I den ene ende af Gårdbryggeriet er der indrettet en bar. Her er 18 haner med øl. Det bliver jævnligt skiftet ud. Saft og sodavand købes på flaske. Her i sommer er der åben grill, hvilket betyder, grillen er tændt og varm hele tiden. Du kan købe mad, som du selv griller, men du kan også selv medbringe din mad. Det er helt okay, bare du køber drikkevarer på bryggeriet. Menuen, du kan købe og grille selv, er; hjemmelavet grillpølser eller spareribs fra Slagter Kruse i Tved. Dertil er der brød fra La Cabra i Aarhus, og en tæt på, outstandig pesto fra Smag i Ebeltoft. Det er nok årets mest geniale grillmenu til øl. Hold nu kaje, hvor smagte det godt. Og prisen var nærmest ingenting. Det lammetævede i hvert fald det meste street food, jeg har smagt i Aarhus.

Grillen hos EbØl og musik hos Ebeltoft Gårdbryggeri Ebeltoft Gårdbryggeri

Det gode øl blev hans skæbne

Byggemand Bob er Peder Zacho Hansen ikke. Mere passende er brygmester Bob. For han udvikler hele tiden noget nyt. På intet tidspunkt er der stilstand i det lille Gårdbryggeri, som ikke er så lille mere. Faktisk er det pænt stort. Brygmesteren, Peder Zacho, er ikke en mand, som går på kompromis. Det finder man hurtigt ud af. Blot efter fem minutters snak, var det bekræftet. Han har en mission, og en passion man ikke ser så ofte. En iværksættertyper, som brænder for det, han laver. Med en ingeniøruddannelse, tilsat en livslang interesse for øl og andre læskende drikke, var det ikke de ringeste kort gårdbryggeren havde på hånden. Ud over det, så elsker han øl, og rejser gerne rundt i verden for at finde inspiration til nye øl. Det gør, at der konstant er fornyelse, og der kommer flere gange om året nye øl til. Bryggeren i Ebeltoft brygger også gerne øl sammen med andre. Blandt andet Anders Kissmeyer og Ben Howe har sammen med Peder Zacho brygget øl i den absolut bedste liga.

Update per 02-10-2020
Ebeltoft Gårdbryggeri: Sommerens bedste oplevelse

Følgende forhandler Ebeltoft gårdbryggeri i Aarhus

Nabo

Uno Más

Salling

Tidens Farver/Cafe Albert

Gartnergården

Fru Møllers Mølleri

Pick-ups af hele kasser rundt omkring i Aarhus ad-hoc, hold øje med facebook og instagram.

Se billederne fra vores besøg hos Ebeltoft Gårdbryggeri:

Ebeltoft Gårdbryggeri

Skovgårde Bygade 4
8400 Ebeltoft
Telefon: +45 31 90 00 65
Website:

Del artikel

Andre læser også