Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 14 år: Ikonisk Aarhus-restaurant lukker

Af Freja Dumont

Den Rustikke i Mejlgade har de seneste 14 år inviteret på uformel fransk bistromad til priser, alle kan være med på.

Men nu er det altså slut for den ikoniske restaurant i Latinerkvarteret.

Stor konkurrence og nedgang i antallet af gæster ligger bl.a. til grund for lukningen. Det fortæller ejer, Troels Buus Thomsen, fra Den Rustikke til MigogAarhus:

“Det er med blandede følelser, at vi annoncerer lukningen af Den Rustikke. Efter mange års betjening af vores trofaste gæster, har vi besluttet at lukke restauranten permanent.

At drive en billig restaurant i det nuværende marked har vist sig at være en stor udfordring. Der er mange dygtige folk og stor konkurrence, hvilket har gjort det svært for os at opretholde vores standarder og priser.

Vi har derfor besluttet, at det er bedre at lukke ned nu fremfor at risikere en konkurs i fremtiden. Desuden har vi oplevet en afmætning i forbruget og en nedgang i antallet af gæster.”

Sælger ud af vinlageret til yderst favorable priser

Som en sidste hilsen vil Den Rustikke sælge ud af deres vinlager, hvor der vil være mulighed for at gøre et kup på eksempelvis hvid Bourgogne, Ripasso, Bordeaux og Malbec til yderst favorable priser.

Hvad fremtiden bringer ved stedets ejere endnu ikke – men der er allerede idéer i støbeskeen.

“Vi overvejer i øjeblikket vores fremtid og hvilke nye eventyr, vi skal kaste os ud i, og vi har allerede nogle spændende ideer,” siger Troels Buus Thomsen.

Sidste åbningsdag på Den Rustikke bliver lørdag den 13. juli.

“Vi håber at se så mange af jer som muligt, så vi kan tage afsked med manér og takke jer personligt for jeres støtte gennem årene,” afslutter Troels Buus Thomsen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien