Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter Fakta-lukning: Coop åbner fire nye butikker i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Coop
Arkivfoto: Coop

For nylig meldte en af Danmarks største dagligvarekoncerner ud, at der er radikale ændringer på vej.

En af dem er, at Fakta-kæden lukker og slukker senest ved udgangen af 2022, og det baner vejen for nye dagligvarebutikker.

I løbet af de kommende 12 uger åbner over 130 Coop 365discount-butikker i hele landet, oplyser Coop i en pressemeddelelse.

På dagligvarekoncernens kan man se en liste over de mange nye butikker samt oplysninger om, hvor og hvornår de slår dørene op.

Største omstilling nogensinde

Fire af de 130 nye Coop 365discount-butikker åbner her i Aarhus i løbet af efteråret.

Den første slår dørene op på Viborgvej i slutningen af september.

Her åbner de nye butikker:

  • Aarhus V på Viborgvej: Åbner 29. september 2022 kl. 8
  • Åbyhøj på Silkeborgvej: Åbner 6. oktober kl. 8
  • Aarhus N på Norges Allé: Åbner 13. oktober kl. 8
  • Viby på Holme Møllevej: Åbner 3. november kl. 8

Omstillingen bliver ifølge Coop den hurtigste og største af en butikskæde nogensinde i Danmark.

De fleste af de 130 nye butikker er tidligere Fakta-butikker, der bliver moderniseret og udvidet, men der er også helt nybyggede butikker og butikker fra Coops andre kæder, der bliver lavet om.

Populær på kort tid

Når Fakta forsvinder ved udgangen af året, vil der i stedet været godt 350 Coop 365discount-butikker landet over – og der er flere på vej i 2023.

”Kunderne har i år ændret indkøbsadfærd som følge af de omfattende prisstigninger efter Ruslands invasion af Ukraine. De går meget mere i discountbutikker.

Derfor sætter vi tempoet op på udrulningen af 365discount, som på kort tid er blevet meget populær – ikke mindst efter, at vi tre gange i år er kåret til Danmarks billigste discountkæde,” lyder det fra Coop-direktør Kræn Østergård Nielsen.

Sådan adskiller de nye butikker sig fra Fakta:

  • Priserne er lavere på både sortiment- og kampagnevarer
  • Nemmere indkøb med kundevenlig indretning samt scan & betal
  • 700 flere forskellige varer at vælge imellem, hvor særligt økologi, dyrevelfærd og ”fri for”- varer fylder mere
  • Butikslederne har større frihed og resultatbaseret incitament
  • Butikker er mindre energi-forbrugende med effektiv LED-belysning, automatiseret styring og energieffektive køle- og varmesystemer mv. 

Kilde: Coop

Fakta blev grundlagt i 1981 og købt af Coop i 1987, mens den første Coop 365discount-butik åbnede i september 2020, som en testbutik, der siden er blevet udviklet.

Del artikel

Andre læser også