Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter kæmpe ombygning: Søstrene Grene-butik genåbner med helt nyt koncept

Af Freja Dumont

I dag genåbner Søstrene Grene-butikken på 1. sal i Bruuns Galleri.

Butikken har siden årssskiftet været lukket grundet renovering og udvidelse, men nu åbner butikken igen og byder indenfor i et helt nyt oplevelsesunivers.

Et nytænkt besøg i Anna og Claras vidunderlige verden er, hvad aarhusianerne kan se frem til i Bruuns Galleri i Aarhus fra i dag kl. 09.59.

Det oplyser Søstrene Grene i en pressemeddelelse.

Efter kæmpe ombygning: Søstrene Grene-butik genåbner med helt nyt koncept
Foto: Søstrene Grene, Bruuns Galleri

Butikken har de sidste seks uger været igennem en stor ombygning og udvidelse og står nu færdig med kædens nye butikskoncept Retail for the Senses.

”Vi glæder os meget til at genåbne og vise alle vores kunder resultatet af den store ombygning.

Butiksoplevelsen vil være en helt anden end i vores to andre butikker i Aarhus. Det nye koncept byder på en videreudvikling af den velkendte labyrint, men nu i en ny organisk form og med en række andre elementer, som taler til alle sanser,” siger administrerende direktør og medejer af Søstrene Grene, Mikkel Grene.

Efter kæmpe ombygning: Søstrene Grene-butik genåbner med helt nyt koncept
Foto: Søstrene Grene, Bruuns Galleri

Bredere gange og sanselige oplevelser

Derudover er butikken indrettet med bredere gangarealer, hvilket er noget af det, som kædens kunder har efterspurgt.

”Vi håber, at vores kunder vil mærke den ekstra plads til at nyde de mange oplevelser, som butikken byder på. Det bliver desuden lettere at tage en tur rundt i butikken med familien eller veninderne samt for dem, som har eksempelvis en barnevogn med,” fortsætter Mikkel  Grene.

Butikskonceptet Retail for the Senses bygger på en række oplevelsesrige elementer, og konceptet blev første gang implementeret i en Søstrene Grene-butik i Berlin tilbage i 2020.

Siden da er butikker med det populære koncept poppet op i andre store byer som Hamburg, Göteborg, Trondheim og København, og nu er turen kommet til Aarhus, hvor Søstrene Grenes hovedkontor også har hjemme.

Ligesom Søstrene Grene foretrækker skæve priser, holder kæden af skæve tidspunkter, og butikken vil derfor åbne kl. 9.59. Her vil butikspersonalet stå klar til at tage imod alle besøgende.

Del artikel

Andre læser også