Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter konkurs: Nu genopstår kendt Aarhus-restaurant

Af Freja Dumont

Det er ikke mere end to uger siden, at Restaurant Unico i Højbjerg blev taget under konkursbehandling ved Retten i Aarhus. Det fremgår af Statstidende.

Men nu genåbner det charmerende spisested med udsigt til golfbanerne altså. Det skriver Restaurant Unico på Facebook.

“Restaurant Unico i Aarhus Golf Club åbner efter endt ombygning lørdag den 3. februar kl. 8.00 med salg af brød og kager. Restauranten åbner kl. 11.30 – 21.00”

Kendt ansigt i køkkenet

Det fremgår af Facebookopslaget, at Aarhus Golf Club har indgået aftale med en ny forpagter, der vil stå for driften af Unico.

Til Århus Stiftstidende bekræfter Peder Udengaard, tidligere byrådspolitiker i Aarhus for Socialdemokratiet, at han er den nye forpagter af restauranten.

Anders Udengaard, der oprindelig startede Restaurant Unico, er i dag ansat som køkken- og restaurationschef.

“Anders er garant for, at restaurantens store sortiment af brød, kager, smørrebrød og varme retter forsætter på et højt gastronomisk niveau,” står der bl.a. i Facebook-opslaget.

Restauranten byder, ligesom før lukningen, på klassisk dansk mad af lokale råvarer, som Unico selv beskriver som “en fornyelse af den traditionelle mormormad”.

Unico, der har godt og vel 14 år på bagen, er også kendt for sin takeaway og for at levere mad ud af huset til selskaber.

Del artikel

Andre læser også