Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter kræftskandale på AUH: To topchefer fyret

Af Freja Dumont
Arkivfoto
Arkivfoto

Den meget omtalte kræftskandale på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital koster nu to topchefer jobbet herunder hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen. De har begge indgået en fratrædelsesaftale.

Det meddeler Region Midtjyllands ledelse på et pressemøde tirsdag formiddag.

Beslutningen om at fyre de to topchefer på Aarhus Universitetshospital er truffet på baggrund af to uvildige rapporter, hvoraf den ene har undersøgt de juridiske aspekter i sagen.

Sagen i korte træk

Livstruende ventetider på kirurgisk afdeling i Aarhus har medvirket til, at syge kræftpatienter har ventet op til to måneder på operation.

Det strider mod lovgivning, da alle kræftpatienter har krav på at blive opereret senest to uger efter, at det er besluttet, at de skal opereres.

Men mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har ikke kunne overholde den garanti, og siden det kom frem er kritikken af hospitalet vokset og vokset.

Det er sket i takt med, at DR har kunnet fortælle om flere brud på patientrettighederne og dødeligt syge patienter, der føler sig ført bag lyset.

Hospitalsvæsenet er generelt presset, og Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit er meget hårdt ramt af sygeplejerskemangel og har derfor i længere tid haft lukket 14 senge.

Manglen på kvalificerede sygeplejersker til at pleje denne gruppe patienter begrænser, hvor mange patienter der kan være indlagt efter operation. Det reducerer afdelingens operationskapacitet.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) ser med alvor på, at ventetider på Aarhus Universitetshospital i nogle tilfælde overskrides.

“Region Midtjylland ser med meget stor alvor på advokatrapportens vurdering og må tage skarp afstand fra, at økonomiske hensyn har gået forud for lovbundne regler om maksimale ventetider. Der er tale om både mange og meget lange overskridelser af de maksimale ventetider,” siger Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.

Han mener, at der er brug for forandring:

“Vi anerkender, at vi ikke har været dygtige nok både i den politiske og administrative ledelse. Rapporten fra Implement viser med tydelighed, at der er behov for at vi får set indad og sikrer en langt mere responsiv ledelse,  hvor de forskellige ledelseslag spiller meget mere og bedre sammen.

Det arbejde indgår den politiske ledelse selvfølgelig i, og det ligger i fin forlængelse af den syvpunksplan, regionsrådet tog initiativ til før påske,” siger Anders Kühnau

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.