Efter kun et år på adressen: Nu lukker takeaway-favorit

Der er kun gået lidt over et år, siden Pizza Boys slog dørene op på Frederiks Allé.
Men for nylig blev lokalerne, ifølge Restaurant Sælgeren, sat til salg, og noget tydede på, at Pizza Boys snart var fortid på adressen.
Nu har pizzeriaet meldt ud, at denne uge bliver sidste åbningsuge på Frederiks Allé 105.
De holder åbent til og med den 25. oktober.
Læs også: Nu sker det: Aarhus’ nye mikrobageri slår dørene op i baggård På jagt efter nyt lokale
Pizza Boys havde første åbningsdag på adressen den 11. juli 2024.
Med åbningen vendte duoen bag – Nikolaj Engell-Hansen og Andreas Aarvig – tilbage til Frederiksbjerg, hvor deres pizza-eventyr startede i 2021.
Det betyder dog ikke, at Pizza Boys siger helt farvel til deres toer.
De er nemlig på jagt efter nye lokaler.
“Vi har været glade for at være tilbage på Frederiksbjerg og håber, at der snart dukker et lokale op, som passer bedre til os. Vi leder aktivt efter en ny placering, så hvis I kender nogen, der har et oplagt lokale til os, så skriv endelig,” skriver Pizza Boys på Instagram.
De holder naturligtvis fortsat åbent på Godsbanen på Skovgaardsgade 13. som normalt.