Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter skuddrab og uroligheder: Østjyllands Politi indfører zoner for at fjerne våben fra Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: presse-fotos.dk
Arkivfoto: presse-fotos.dk

Drabet på en 21-årig mand og en række fund af skyde- og stikvåben har den seneste tid medført utryghed blandt beboere i visse områder af Aarhus.

Derfor vælger politiet nu at skride ind og indføre visitationszoner, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Visitationszonerne bliver oprettet i to afgrænsede områder i Rosenhøj og Brabrand for at få fjernet våben fra gaderne.

Det sker desuden på grund af uroligheder mellem grupperinger, som, politiet mener, har relation til bandemiljøet og tilknytning til de to områder.

”Der er vores vurdering, at den uro, der har ulmet den seneste tid, har udviklet sig til en reel konflikt mellem grupperingerne.

Natten til tirsdag blev en 21-årig mand dræbt af skud, da han kom kørende i sin bil i Viby, og det tyder desværre på, at han var et uskyldigt offer, der tilfældigt blev ramt.

Derudover har vores betjente ved flere lejligheder fundet våben i Rosenhøj og Brabrand, og der har været flere voldelige hændelser,” lyder det fra chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Efterforsker hændelser i bandemiljøet

Visitationszonerne træder i kraft i dag – fredag den 11. marts – kl. 16.00 og varer foreløbigt i knap fire uger til og med torsdag d. 7. april, men perioden kan forlænges, hvis der er behov og grundlag for det.

”Nu indfører vi visitationszoner for at få så mange våben som muligt væk fra gaden. Samtidigt fortsætter vi vores massive indsats mod bandemiljøet.

Vi efterforsker alle hændelser i bandemiljøet, vi er ekstra synlige med patruljer i områderne, og vi har en forebyggende indsats, som også er meget vigtig,” siger Klaus Arboe Rasmussen.

I en visitationszone kan politiet stikprøvevis foretage kropsvisitationer samt undersøge tøj og andre genstande – herunder køretøjer – med henblik på at kontrollere om nogen besidder eller bærer våben.

Her bliver visitationszonerne oprettet

Rosenhøj:

Efter skuddrab og uroligheder: Østjyllands Politi indfører zoner for at fjerne våben fra Aarhus

Brabrand:

Efter skuddrab og uroligheder: Østjyllands Politi indfører zoner for at fjerne våben fra Aarhus