Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter udsolgt turne: Gobs annoncerer sin hidtil største koncert i Aarhus

Af Freja Dumont

Gobs er klar med sine hidtil største indendørs koncerter, der kommer i kølvandet på den totalt udsolgte tour i efteråret 2023, hvor mere end 6.000 fans nåede at sikre sig billet til de kun fem koncerter.

Det sker i Aarhus Congress Center den 30. november 2024.

Bag kunstnernavnet Gobs møder vi 24-årige Victor Gaardboe, som for alvor startede sin karriere i 2019 med en række singleudgivelser.

Siden er det blevet til en lind strøm af hitsingler, de to storhittende albums, “Intet Til Alt” (2022) og “Knuste Hjerter Heler Aldrig” (2023), og mere end imponerende 200 millioner streams.

Efter udsolgt turne: Gobs annoncerer sin hidtil største koncert i Aarhus

Lå #1 på den danske hitliste i 13 uger

Den landsdækkende tour bar samme titel som albummet, ’Knuste Hjerter Heler Aldrig’. Et album der tog Danmark med storm og gik direkte ind som #1 på den danske officielle hitliste.

Kort tid efter blev albummet fulgt op af det altoverskyggende hit ’Tak For Sidst’, som endte med at slå alle rekorder og lå #1 på den danske officielle hitliste i imponerende 13 uger i streg, fra udgivelsesdatoen og frem. 

Siden har Gobs udgivet hit-singlerne ’Et Sted Herude’ og ’Forsvinder’ feat. Branco.

Ud over at Gobs har streamet mere end imponerende 200 millioner gange i karrieren og haft sange på radiofladen, bl.a. hittet ’Frie Fugle’ feat. Hjalmer, så har den 24-årige sangskriver modtaget flere priser og nomineringer på begge sine albums ’INTET TIL ALT’ og ’Knuste Hjerter Heler Aldrig’.

På samme måde gik sange som ’Tro På Kærlighed’ og ’Stupid Man’ feat. Thomas Helmig & Mike Lowrey på ingen tid platin.

Billetsalget starter fredag d. 1. december 2023 kl. 10.00 lige her.

Del artikel

Andre læser også