Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter viralt Facebook-opslag: Nu er mishandlet hund blevet aflivet

Af Freja Dumont
Foto: Privat Facebook-opslag
Foto: Privat Facebook-opslag

Opdateret kl. 13.10.

Fredag morgen lidt over kl. 08.00 tog Østjyllands Politi ud til en lejlighed i Åbyhøj for at undersøge en anmeldelse om, at en hund blev mishandlet på stedet. 

På adressen traf betjentene den 23-årige beboer og hans hund, og da hunden ikke så ud til at have det godt, blev den fjernet fra ejeren og kørt til dyrlægen. Her var vurderingen, at hunden var i sådan en tilstand, at den skulle aflives på stedet. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

23-årig sigtes for overtrædelse af dyrevelfærdsloven

Den 23-årige er sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven, og Østjyllands Politis afdeling for Særlige Sager efterforsker nu sagen nærmere. 

Der florerer flere opslag på Facebook med billeder af den 23-årige, der angiveligt ses kaste med hunden, og det har afstedkommet en del anmeldelser til politiet.

I opslaget, som blev delt på Facebook-gruppen ‘Alle os fra Åbyhøj’, stod der bl.a.:

“Jeg gik tur med min hund i parken ved 17-tiden i dag (torsdag red.) og oplevede en ung mand mishandle sin lille, hvide hvalp på mest frygtelige vis.

Han kastede den ned i jorden flere gange og var utroligt voldelig mod den, den skreg højlydt og var tydeligt ekstremt bange for ham. Den kunne næsten ikke gå, og den så ud til at være meget undervægtig.”

Opslaget havde ikke ligget online længe, før det væltede ind med kommentarer, delinger og reaktioner, hvilket resulterede i flere anmeldelser om mulig vanrøgt at hunden til Østjyllands Politi.

Lad politiet tage sig af sagen

Østjyllands Politi er bekendt med opslaget, og man skal altså ikke ringe til politiet, hvis man ser billederne og opslaget. 

Derudover opfordrer Østjyllands Politi til, at man lader politiet tage sig af sagen og ikke deler billeder af manden eller bringer hans navn og lignende.  

På nuværende tidspunkt kan politiet ikke oplyse yderligere detaljer om sagen.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien