Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efterlysning afblæst: 15-årig pige fundet i Ungarn

politi
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Den 15-årige pige, der tidligere var efterlyst internationalt, blev torsdag eftermiddag fundet i live på en lokalitet i Ungarn efter et samarbejde mellem ungarsk politi, Europol og Sydøstjyllands Politi.

Pigens familie er blevet orienteret, og der arbejdes nu på at få hende hjem til Danmark.

Det meddeler Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi undersøger nu, om der er begået et strafbart forhold i forbindelse med hendes forsvinden.

“Vi er meget lettede over, at den forsvundne pige er fundet i live. Vores fokus er nu at få hende sikkert hjem til Danmark.

Samtidig fortsætter vi efterforskningen i et samarbejde med ungarsk politi og Europol for at klarlægge sagens nærmere omstændigheder,” siger vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi.

Af hensyn til den igangværende efterforskning samt pigen og hendes familie har Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om hverken sagen eller hendes tilstand.

Politiet vil fredag udsende en pressemeddelelse med en aktuel status på sagen.

Sydøstjyllands Politi takker de mange borgere og medier, der har hjulpet med at dele efterlysninger, billeder og oplysninger i sagen.

Samtidig anmoder de om, at oplysninger og billeder af pigen fjernes fra sociale medier og andre platforme, hvor de er blevet delt.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.